HVIDERUSLAND vil ikke have besøg af forfatter og journalist ved Politiken Vibeke Sperling. Hun er to gange inden for det seneste år blevet nægtet visum til Rusland. Og med henvisning hertil vil Hviderusland, der søndag holder præsidentvalg, heller ikke have Politikens korrespondent ind i landet. Ønsket om at følge 'storebror Rusland' kan synes barokt, fordi Ruslands afvisning uofficielt skyldes Sperlings kritiske dækning af den russiske krigsførelse i Tjetjenien - som Hviderusland ikke har ansvar for. I begge tilfælde handler det om censur. Det rammer ikke alene Vibeke Sperling og Politiken, som naturligvis må afvise at lade det hviderussiske diktatur få indflydelse på vores journalistik. Det kan umuligt blive efterretningstjenesten KGB, der skal bestemme, hvem der dækker det hviderussiske valg i vores spalter. Det er også i fuldstændig modstrid med aftaler og konventioner på menneskeretsområdet i Europa. Og hvis vi må give Hviderusland et lille råd, som de fleste lande i Øst- og Centraleuropa vil bifalde, er der aldrig kommet noget godt ud af at lade efterretningstjenester koste rundt med pressen og dens repræsentanter, som det på dramatisk vis sker i Minsk. At Rusland også forsøger at begrænse ytringsfriheden, er ikke en anbefaling, men et dårligt varsel for udviklingen i Putins Rusland. Det hviderussiske styre ville gøre sin befolkning en bedre tjeneste ved at følge de nye demokratier vest for landet end ved at klynge sig til en totalitær tradition, som er dømt til at bukke under, fordi den hviderussiske befolkning uundgåeligt vil søge frihed frem for underkuelse. Uanset at Hviderusland selv vælger at hænge i skørterne på Rusland, regner vi med, at den danske regering vil insistere på et selvstændigt hviderussisk ansvar for ytringsfriheden som en fælles europæisk forpligtelse.