I TIRSDAGS mistede Danmarks Radio sin generaldirektør. I går blev det bestyrelsesformandens tur. Bestyrelsesformanden begrunder sin afgang med, at hans bestyrelse er »en sæk lopper«, og frikender - med god grund - ikke sig selv for at have handlet uprofessionelt. Hvor professionelt et grundlag, der så har været for fyringen i tirsdags, står mildest talt uklart for offentligheden. Men er fyringen af generaldirektøren stadig underbelyst, så er bestyrelsesformandens exit umiddelbart helt uforståelig, fordi den er så uansvarlig. At smide tøjlerne midt i et chefskifte, som man selv har ansvaret for, er trods alt langt værre end de skiftende forklaringer, Jørgen Kleener har diverteret seere og læsere med i ugens løb. Det giver ingen mening at se den samtale mellem Mogens Lykketoft og Jørgen Kleener, som Kleener først benægtede og derefter indrømmede, som central i fyringssagen eller skandaløs i sig selv. Tilbage står en fornemmelse af, at der er elementer i fyringsgrundlaget, som Jørgen Kleener selv finder betænkelige: at der har været et politisk forspil med mere magtfulde partnere end oppositionens leder; et forspil, der ikke tåler dagens lys. MIDT I forvirringen er der dog én ting, der står lysende klart. DR's nuværende bestyrelse har spillet helt og aldeles fallit. Og ud over flere medlemmers individuelle skæverter er det naturligvis den genoplivede radiorådsmodel, den er gal med. Når hovedopgaven er at værne om uafhængigheden, burde det give sig selv, at politikere er uegnede. Det er derfor glædeligt, at kulturminister Brian Mikkelsen nu tilkendegiver, at han vil skabe grundlag for, at DR igen får en professionel bestyrelse, hvor enkeltmedlemmer ikke længere har partietiketter på ryggen. Kulturministeren har endnu ikke nogen præcis model for, hvordan det skal foregå. Der er grund til at tænke sig om. Både i DR og TV 2 har en professionel bestyrelse hidtil betydet en bestyrelse, som kulturministeren selv udnævner alle medlemmerne af. At også sådan en bestyrelse kan udføre bestilt politisk arbejde var fyringen af Cristina Lage på TV 2 et eksempel på. Måske skulle man skele til Sverige, hvor politikerne udnævner en gruppe personer, der så udpeger en bestyrelse. En sådan 'dobbelt armslængde' virker rimelig, når det er et medie, det drejer sig om. I sidste instans er det normerne, der tæller. Alle regler kan underløbes, hvis den personlige integritet svigter. Også derfor er det så vigtigt at få fuld klarhed over, hvad det egentlig er, der er foregået i DR.