0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kvindekamp

Brug for ny debat om ligestilling

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DER ER GOD plads på dametoiletterne. Men det er også den eneste fordel, direktør Jette Christensen kan komme i tanke om ved at være den ene af blot to kvinder i Dansk Industris 78 mand store hovedbestyrelse, fortæller hun i et interview her i avisen. Ellers er hendes erfaring, at hun må kæmpe meget hårdt for bare at blive accepteret. Og der er ikke umiddelbart udsigt til kø ved dametoiletterne i DI-bygningen, for der blev kun plads til én kvinde mere, da Dansk Industri i går valgte ny hovedbestyrelse.

Kvinderne er stadig stærkt underrepræsenteret i erhvervslivets top og såmænd også i ledende stillinger i centraladministrationen, selv om det offentlige er lidt bedre med. Vi skal her straks tilstå, at Politiken ikke selv har meget at prale af på det felt.

OGSÅ I FOLKETING, kommuner og partier er kvinder i undertal. Ligesom kvinder stadig får mindre i løn end mænd. Når det gælder ligestilling, halter vi på en række områder bagud i forhold til andre nordiske lande som Norge og Sverige. Men absurd nok er det den almindelige opfattelse i Danmark, at ligestillingsproblemerne, dem har vi stort set løst. Vi er ikke bevidste om, at der er problemer med ligestillingen, og derfor bliver der heller ikke gjort ret meget for at løse dem, som Magtudredningen for nylig påpegede.

I Norge og Sverige er bevidstheden om manglende ligestilling langt større. Det opfattes i højere grad som et strukturelt samfundsproblem, der - også - skal løses med regler og lovgivning. Som f.eks. det norske krav om mindst 40 procent kvinder i bestyrelsen for større selskaber.

POLITISK HAR der allerede vist sig en ny og øget polarisering af kønnene. Særligt i holdningen til velfærd og økonomisk udligning. Mændene ser i stigende grad sig selv som de stærke, der kan klare sig uden samfundets hjælp. Som Magtudredningens vælgerundersøgelser også viste, er et konkret udtryk for ulmende utilfredshed hos de danske kvinder, at deres mistillid til politikerne vokser.

Ingen kan vel have interesse i, at den tendens forstærkes. Eller i, at samfundet ikke sørger for at udnytte hele sit potentiale - både mændenes og kvindernes. Derfor er det på tide, at vi dropper den falske selvtilfredshed og tager fat på en debat om, hvorvidt ikke også Danmark bør ty til mere håndfast ligestillingslovgivning. Der er stadig meget at kæmpe for både på direktionsgangene og i resten af samfundet.

POLITIKEN

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere