DER ER GRUND til bekymring over de indgreb til at styrke den russiske stat imod terrortruslen, som præsident Vladimir Putin præsenterede i forgårs. I stedet for frontalt angreb på terrorismen vil han stramme Kremls allerede stramme styring af det politiske liv. Han vil intensivere den centralisering af magten, som blev så blodigt miskrediteret under gidseldramaet i Beslan. Putin opfordrer til øget samarbejde mellem stat og civilsamfund i terrorbekæmpelsen. Men hvordan harmonerer det med at fratage borgerne stemmeret, når det gælder valg af ledere af de 89 regioner og republikker, som udgør Den Russiske Føderation? I fremtiden vil Putin selv udpege regionslederne for at »effektivisere« den udøvende magt. Debatten har altid bølget i Rusland, om det skal leve op til navnet som en føderation, eller om det skal være en enhedsstat. Putin er i færd med at lukke den debat ved at skabe en stramt præsidentstyret enhedsstat. OG HVORDAN skulle det styrke terrorbekæmpelsen, at vælgerne i fremtiden kun kan stemme på folk på partilister til Dumaen i stedet for som hidtil at have mulighed for at stemme til halvdelen af pladserne ved valg i enkeltmandskredse. Det er derfra, de fleste uafhængige med stor lokal opbakning hidtil er blevet valgt. Den folkelige magt til noget uforudsigeligt ved stemmeurnerne skal væk, hvis det står til Putin. Og det gør det jo. Når russerne får at vide, at Putin ikke længere vil betro dem at vælge lokale ledere, kan det ikke tolkes som andet end mistro til folket. Putins forslag, som han har magt nok til at gøre til lov, er en markant svækkelse af det direkte demokrati. Det stadig mere personificerede regime omkring hans person kaldes skabelse af en stærk stat, men er det ikke. Det kan næppe føre til en effektiv regeringsudøvelse. Det forhold, der præger Putins Rusland, at alle skal vente på ordrer fra ham, fører til øget passivitet og ineffektivitet. Det styrker ikke staten, men kun Putin, og det svækker civilsamfundet. Præsidenten siger, at der er brug for større folkelig deltagelse i den politiske proces for at bekæmpe terrorismen. Men folket, som fratages stemmeret i deres lokalsamfund, skal mobiliseres i antiterrorbekæmpelsen. Man må spørge, om det kun er som spioner imod hinanden som i sovjettiden?