IFØLGE den russiske efterretningstjeneste, FSB, er der ikke tegn på, at de to flystyrt tirsdag var terrorhandlinger. Ifølge russiske medier er det svært at tro andet, end at terror var baggrunden for, at to fly styrtede ned næsten samtidig umiddelbart før præsidentvalget på søndag i det fortsat krigsplagede Tjetjenien. Når katastrofens efterspil præges af stor mistro over for de officielle oplysninger også blandt almindelige russere, er det, fordi de ved, at FSB ikke har for vane at fortælle sandheden. Det er en tjeneste, som ikke er underlagt nogen form for demokratisk kontrol. Mistroen skyldes også, at FSB og Kreml handler imod sædvane, som er hurtigt at give tjetjenerne skylden for alle hændelser, som kan skyldes terror. NÅR DEN sædvane er brudt denne gang, er mange russere tilbøjelige til at se det i sammenhæng med det forestående tjetjenske valg. Kreml har forsikret, at sikkerhedsstyrkerne har fuld kontrol med situationen op til valget, som kaldes endnu et skridt mod normalisering. Russere spørger sig selv, om Kreml har interesse i at skjule en sandhed om flykatastrofen, som kan rejse nye spørgsmål om præsident Putins politik for den oprørske republik. I sidste weekend kostede væbnede sammenstød i Tjetjenien mindst 50 mennesker livet, og hver dag bringer nye dødsofre. Situationen i republikken synes langt fra den normalisering, som ifølge Kreml skrider frem efter planerne. Dertil er diverse oprørsstyrker, hvoraf nogle ikke viger tilbage for terror imod uskyldige civile, tilsyneladende stadig for stærke. Tragedien i luften viser imidlertid også manglen på normalisering i hele Rusland. Når løgnens kultur trives i magtapparaterne med FSB i spidsen, kan russerne hverken føle sig sikre på de officielle oplysninger eller på, at sikkerhedstjenesterne bekymrer sig mere for befolkningens sikkerhed end for egne magtinteresser.