I AFTEN er protesterende tyskere i titusindvis atter på gaden, først og fremmest i det tidligere DDR. De kræver velfærdsstaten opretholdt med alle de satser og regler, de kender. Under slagordet »Vi er folket« vil de have social- og arbejdsmarkedsindgreb kendt som Hartz IV afskaffet. Forbundskansler Gerhard Schröder kaldte forleden regeringen til krisemøde for at give reformerne en lidt pænere farve. Bl.a. blev børnefradraget sat op. Men det vil hverken stoppe demonstranterne eller hæve de dårlige tal i meningsmålingerne. Tyskland har brug for reformer. Man kan altid diskutere graden af social slagside. Skal lønmodtagerne eller fabrikanterne betale? Formueskat eller lavere bistand? MEN DET GÅR den forkerte vej for tysk økonomi. Fra 1993 til 2003 steg arbejdsløsheden 21 procent i Tyskland, mens den for eksempel faldt 42 procent i Danmark, viser en ny tysk sammenligning af social- og arbejdsmarkedspolitikken i flere OECD-lande. Fra andre fronter er meldingerne ikke meget bedre. Problemet er, at de tyske vælgere ikke vil have reformer. Alt skal helst blive, som det er, ja måske lige bortset fra søndagsåbent i butikkerne. I meningsmålingerne flygter socialdemokrater til det østtyske protestparti PDS og til de borgerlige partier CDU/CSU. Hjulpet af en skamløs kampagne i landets største avis, Bild. Og af socialdemokraternes tidligere formand Oskar Lafontaine, der har truet med at støtte et nyt venstrefløjsparti. PDS har ingen dækning for sine populistiske ønsker. Statskassen er i forvejen i minus. De borgerlige vil ganske vist skære endnu mere end Schröder-regeringen, men sligt bekymrer ikke en vred tysk metalarbejder. HVIS TYSK økonomi skal i gang igen for alvor, går vejen bl.a. over et mere fleksibelt arbejdsmarked og - beklageligvis - mere tvang over for langtidsledige. Indgrebene vil kunne mærkes. Det er også meningen. Men Schröders sparekniv er ikke verdens skarpeste. For eksempel kan et ægtepar med to børn have en kontant formue på cirka 350.000 kr., før der skæres i bistanden. Tysklands naboer kan kun håbe, at kansleren ikke ryster yderligere på hånden.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
