DET SLÅR aldrig fejl. Hvert eneste år, når landets unge optages på de videregående uddannelser, skal vi have diskussionen om, hvorvidt de har truffet kloge valg, det vil sige valgt fag, der giver udsigt til beskæftigelse. Og vi skal samtidig mindes om, hvor forkerte disse 'udsigter' har vist sig at være i de foregående år. Så lad os holde os til det overordnede og sikre, nemlig at vi ikke uddanner for mange unge, men for få. Samt at stadig flere unge må indstille sig på en anden type job, end deres uddannelse direkte lægger op til. Men når 40 procent af alle nyuddannede humanister er arbejdsløse, er det alligevel ejendommeligt, når underviserne på humaniora højlydt beklager sig over, at de i år får færre studerende. For ifølge taxameterordningen betyder det færre bevillinger og dermed ringere undervisning, hedder det. Pudsigt nok betød taxameterordningen også ringere undervisning, da der var flere studerende, fordi man ifølge flere professorer sænkede det faglige niveau for at hæve bevillingerne. Hvoraf man kan udlede, at taxameterordningen ikke er egnet til at rette op på hverken kvantitative eller kvalitative skævheder i uddannelsessektoren. DER ER ELLERS brug for begge dele. De slækkede adgangskrav til de videregående uddannelser vil muligvis medføre større frafald, men de har dog haft den positive effekt, at flere unge får chancen for at uddanne sig. Og under alle omstændigheder har de jo en ungdomsuddannelse i bagagen og er dermed rustede til at forsøge sig andetsteds. Langt værre står det til i den anden ende af skalaen, hvor 6 procent af en årgang forlader folkeskolen uden at fortsætte med nogen form for uddannelse. Og værre endnu: Andelen af unge, der enten ikke påbegynder eller ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, er på 20 procent, og andelen, der ikke ender med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hele 25 procent. VI FINDER DET ubegribeligt, at der ikke er større fokus på uddannelsestilbuddene til denne restgruppe, der udgør et langt større problem for samfundet end de arbejdsløse humanister. Årsagen er den stigende bogliggørelse af de erhvervsfaglige uddannelser, der reelt betyder, at unge, der har haft det svært i folkeskolen, kun får et tilbud om at sætte sig på endnu en skolebænk. Det må kunne gøres bedre. Det må være muligt at etablere en praktisk tilgang til praktiske fag - og lade teorien følge efter, når de unge har bevist deres evner på arbejdspladserne.