MINDRE ARBEJDE, MERE FRITID. Sådan har slagordene lydt blandt europæiske lønmodtagere i årtier. Ønsket er blevet opfyldt. Antallet af arbejdstimer er faldet konstant på grund af kortere arbejdsuger og mere ferie. En udvikling, som et langt stykke ad vejen er både forståelig og sund for samfundet. Ferie og fritid er godt, og når der kommer mere ud af hver arbejdstime, er der bedre råd til at holde fri. Men der har også været et andet vigtigt argument for at forkorte arbejdstiden. Nemlig at kortere arbejdstid skaber plads til flere på arbejdsmarkedet. Det er et argument, som især er blevet markedsført af fagforeningerne i Frankrig og Tyskland, og det var hovedårsagen til, at den socialistiske regering i Frankrig for fire år siden satte den ugentlige arbejdstid ned fra 39 til 35 timer med fuld lønkompensation. Håbet var, at 35-timers ugen ville reducere arbejdsløsheden. Men det gik stik modsat. Arbejdsløsheden er i dag tæt på 10 procent i Frankrig. Heller ikke i Tyskland har recepten virket. Den tyske arbejdsløshed ligger stadig og roder omkring ni procent, og nu er fagforeningerne så småt begyndt at acceptere en tilbagevenden til 40-timers ugen. Det er en god idé. For længere arbejdstid kan give større økonomisk vækst og mere beskæftigelse i det kriseramte Tyskland. Det viser de seneste års erfaringer fra USA. Øget arbejdstid er en af hovedårsagerne til, at USA har oplevet en langt højere vækst og en lavere arbejdsløshed, end tilfældet har været i Europa. UMIDDELBART LYDER længere arbejdstid som et tilbageslag for velfærdsudviklingen, og der er da heller ingen garanti for, at opskriften virker i Europa. Men pointen er, at kortere arbejdstid risikerer at underminere velfærden. For det første, fordi kortere arbejdstid tydeligvis bremser den økonomiske vækst og fastholder en høj arbejdsløshed. For det andet tyder meget på, at arbejdstiden er blevet for kort. Mens en lønmodtager i USA arbejder cirka 1.800 timer om året, arbejder en lønmodtager i Danmark i gennemsnit 1.500 timer om året - en forskel på cirka otte ugers arbejde. Danskerne får godt nok mere fra hånden, mens de er på arbejde, end amerikanerne gør. Men prisen er ofte en utroligt stresset arbejdsdag. I Frankrig er regeringen så småt ved at gøre op med 35-timers ugen, og spørgsmålet er, om ikke også danske lønmodtagere bør overveje, om de ikke får et bedre liv og bedre beskæftigelsesmuligheder ved at afstå fra nye krav om mere fritid og i stedet kræve bedre tid på arbejdet.