ER DER nogen spørgsmål?«, siger ordstyreren og holder vejret. Det er der ofte - hvis foredraget har været godt. Faktisk lever vi af spørgsmål og svar, selv om forældre ofte skal indprente det tidligt i deres børn: Spørg ad! Mange er for generte til at ulejlige med deres formodede uvidenhed - andre er for beskedne og diskrete til at udstille den svarendes vrangvilje ved at spørge tendentiøst. Men begge former for spørgsmål - både de oprigtige og de tendentiøse - er helt fundamentale ytringer i et demokrati, og det er et held, at spørgeinitiativet er kommet med i Folketingets forretningsorden. Selvfølgelig kan man ikke spørge, hvad klokken er. Ifølge paragraf 20 i forretningsordenen skal spørgsmålene vedrøre et offentligt emne. Endvidere kan folketingsmedlemmerne hver tirsdag mundtligt stille spørgsmål til ministeren, og de har krav på et ordentligt svar. EN GENNEMGANG af spørgelysten over 30 år, fra samlingen 1972-73 frem til samlingen 2002-03, viser en eksplosiv stigning i antallet af skriftlige spørgsmål til regeringen. Dengang var der 3.293 spørgsmål, fra 2002-2003 er antallet vokset til 13.650. Er det nu en skadelig tendens? Tilsyneladende, for regeringens embedsmænd mukker over udviklingen og føler, at alt for meget tid går med at undersøge og besvare. De synes, at folketingsmedlemmerne er for emsige. Vi bliver desværre nødt til at svare dem, at det arbejde er embedsmændenes forbandede pligt. DER SPØRGES ikke for meget. Det er - i modsætning til hvad professor Grønnegård Christensen siger - ikke helt gratis at stille dumme spørgsmål. Spørgetiden afslører for iagttageren ganske meget om holdninger og synspunkter hos de folkevalgte, og den gør det i en levende og oplysende form, som vi kan have glæde af på f.eks. tv-kanalen DK4. Det er muligt, at SF's Villy Søvndal har rekord i spørgsmål - han har i år foreløbig stillet ikke færre end 402 skriftlige spørgsmål, bl.a. om Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Han har bidraget til, at spørgsmålet har holdt sig oppe i befolkningen, og han har offentligt udfordret en statsminister, som ikke altid har vist et åbent instinkt for ærlig argumentation. Nyvalgte folketingsmedlemmer kan profilere sig gennem spørgsmål. Også det er helt i orden, når politikeren lever af offentligheden.