AUSTRALIEN kan synes et sært sted at begynde, når det skal handle om det danske boligmarked. Men selv om det lyder løjerligt, bør danske husejere skæve til landet down under. For ud over yndige kronprinsesser kan Australien levere et lærestykke i, hvad der sker, når boligpriserne topper. Boligejerne i landets to største byer, Sydney og Melbourne, har i år oplevet et prisdyk på 10-15 pct. Og der er tegn på, at faldet fortsætter. Det bemærkelsesværdige er, at prisfaldet kommer på et tidspunkt, hvor den australske ledighed er på det laveste niveau i 20 år og økonomien i topform. Alt, hvad der skulle til for at stoppe en årelang prisfest, var en renteforhøjelse på et halvt procentpoint. Akkurat det samme kan ske i Danmark, selv om realkreditinstitutternes økonomer forsikrer sig selv og os andre om, at en relativt lav dansk ledighed og en solid økonomisk vækst holder hånden under boligpriserne. Pointen er, at når udviklingen vender, så går det hurtigt. Boligpriser bevæger sig i ryk. Naturligt nok. For selv om en rentestigning på et halvt procentpoint lyder af lidt, løber det op i en del, når man lægger låneomkostningerne for en 30-årig periode sammen. Og da en rentestigning sjældent kommer alene, sker der naturligvis store korrektioner i huspriserne. Indtil videre er der ikke mange tegn på, at boligpriserne har toppet i Danmark. Fredag lancerede Nybolig endnu en jubelopgørelse, der viste, at villapriserne steg med 4,5 procent i andet kvartal. Men før husejerne fejrer tallene med ekstra rødvin, skal de huske, at opgørelsen kommer fra en virksomhed, der lever af boligfesten, og at undersøgelsen tager udgangspunkt i udbudspriserne, som ofte er helt hen i vejret. PRISFESTEN stopper på et tidspunkt, og det bør alle indstille sig på. Desværre ser det skidt ud med forberedelserne. Danskerne er de mest forgældede i Europa. I gennemsnit er danske husholdningers gæld på over 200 procent af årsindkomsten, imod 115 procent i resten af EU. Og mere end hver tredje husstand undlader at lægge penge til side til uforudsete udgifter. Til gengæld kan boligejerne trøste sig med, at friværdierne er rekordstore. I gennemsnit er de tæt på 600.000 kroner per husstand. Men disse papirpenge kan hurtigt svinde ind, når huspriserne falder 10-20 procent, som det ofte sker, når luften går ud af boligmarkedet. Desværre er der kun minimal politisk opmærksomhed om problemerne. Tværtimod er de i årevis blevet forstærket af en skamfuldt lempelig boligbeskatning, der har medvirket til at puste værdierne op. At hverken den nuværende eller den forrige regering udnyttede de seneste års massive prisstigninger til at rette op på den lave ejendomsbeskatning, er en af den økonomiske histories største undladelsessynder.