DE SENERE ÅRS sammenlægninger af landets mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner i de såkaldte Centre for Videregående Uddannelser har været en fiasko. Idéen var oprindeligt at skabe nogle få uddannelsesmiljøer - i hver egn af landet - med en bred vifte af studieretninger og tusindvis af studerende. Men projektet er mislykkedes. Reelt har Danmark stadig op mod 200 forskellige videregående uddannelsesinstitutioner, hvoraf langt størstedelen kun udbyder ét fag - og halvdelen har under 100 studerende. Kort sagt: alt for mange små, ensporede institutioner. Idéen om at integrere uddannelserne i færre og tværfaglige institutioner er derfor oplagt: Lærerseminarier bør kunne samarbejde med bl.a. ingeniørhøjskoler - som igen bør kunne samarbejde med f.eks. Danmarks 12 forskellige universiteter. Men i stedet for at gennemtrumfe en fysisk sammenlægning har politikerne givet de mellemlange uddannelsesinstitutioner lov til blot at koble sig sammen administrativt. Derved er der hverken skabt øget tværfaglighed eller større studiemiljøer. Mange af landets 23 CVU'er har ydermere fået økonomiske problemer, fordi udgifterne til nye hovedsæder og cheflønninger har været større end forventet. Flere CVU'er har derfor set sig nødsaget til at spare på uddannelserne - for at kunne betale de øgede omkostninger til administration. SITUATIONEN ER uholdbar. Men regeringen nægter at betale for fusionsomkostningerne - og insisterer i stedet på, at stordriftsfordele med tiden vil give besparelser. Herved minder CVU-reformen desværre om kommunalreformen: Her følger heller ikke penge med til at finansiere sammenlægningerne. Og her er det heller ikke en betingelse, at kommunerne lægges fysisk sammen. I begge tilfælde har udgangspunktet altså været et ønske om at modernisere den offentlige sektor ved at pulje ressourcerne - og i begge tilfælde har manglende vilje til at investere fremadrettet og frygt for lokalinteresser ført til halvgjorte løsninger, der forringer kvaliteten og øger bureaukratiet. Erfaringerne fra CVU-reformen viser imidlertid, at synergier ikke opstår selv via administrative netværk - men derimod kræver fysiske sammenlægninger. Hver enkelt købstad i Danmark skal jo ikke nødvendigvis have en videregående uddannelsesinstitution.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.