DET ER, som om mismodet har grebet de politikere og analytikere, der i disse dage udlægger resultatet af valget til Europaparlamentet. For selv om mere end 150 millioner mennesker i 25 lande, der indtil for få år siden var delt i øst og vest, deltog i noget så historisk og storpolitisk enestående som et direkte valg til et tværnationalt parlament, så kan en valgdeltagelse på 45 procent knap udlægges som en triumf. Men der kan være grund til at nuancere mismodet. Valgdeltagelsen må nødvendigvis sættes i forhold til, at Europaparlamentets betydning kan være svær at forstå, når det for eksempel ikke kan fremsætte egne forslag, men kun komme med ændringsforslag. Det arbejder med andre ord på en ganske anden - men ingenlunde uvigtig - måde end de nationale parlamenter, og det kan snildt sætte sig i en lavere valgdeltagelse - ikke mindst i de ti nye EU-lande. I Polen stemte færre end hver femte. Også en række andre lande - Danmark inklusive - stod med svage og faldende tal for valgdeltagelsen, men der var lyspunkter. I det EU-skeptiske Storbritannien, hvor færre end hver fjerde orkede at stemme ved forrige EP-valg, slog man ligefrem sin egen rekord, da 38 procent stemte. MEN VAR valget andet end et protestvalg, hvor vælgerne blot brugte lejligheden til at straffe siddende regeringer, lyder et andet af de gennemgående spørgsmål. Rigtigt er det jo, at mange siddende regeringer - de danske, franske, polske, britiske og tyske er eksempler - blev straffet af vælgerne. Og hvad så? Straffen behøver jo ingenlunde at være irrelevant. Den kan være et særdeles relevant vink til siddende regeringer om, at vælgerne er utilfredse med en økonomisk politik, der måske nok er i overensstemmelse med euroen og den såkaldte stabilitetspagt, men som ikke gør tilstrækkeligt ved vækst og arbejdsløshed. Det er ikke et demokratisk problem. Det ville det først være, hvis vælgerne ikke havde denne mulighed. Valgresultatet vil da også få en konsekvens - og måske allerede om få dage, når et EU-topmøde lægger sidste hånd på den kommende forfatningstraktat og udpeger en ny formand for EU-kommissionen. En ændret balance i Europaparlamentet kan således få stor betydning for, hvem der kan blive ny kommissionsformand - og hvem der måske ikke længere har en chance. EU-topmødet torsdag og fredag må også forholde sig til, at polske katolikker med krav om at få Gud skrevet ind i forfatningen blev styrket ved EP-valget, og at deres synspunkter derfor må tages i betragtning i forhold til en ny forfatnings mulighed for at komme igennem en polsk folkeafstemning. Kan være, at kun hver femte polak gad stemme, men de, der gjorde, vil blive taget alvorligt. Sådan er demokrati: Man får kun indflydelse ved at stemme. Og mon ikke flere og flere vil indse det, efterhånden som de kan se konkrete resultater af det?