ARBEJDSLØSHEDEN blandt unge efterkommere af indvandrere er massiv. Seks år efter at de har forladt folkeskolen, er 25 procent stadig uden arbejde. Tallet er 10 procent for øvrige unge. Både for de unges egen skyld og ud fra en samfundsøkonomisk betragtning bør det være en meget vigtig politisk ambition at bryde dette mønster. Når først nydanskerne har fået foden indenfor på arbejdsmarkedet, begynder mange af de gode cirkler, som også i et integrationsperspektiv er ønskelige. Problemet er, at det er meget vanskeligt for folk med en anden baggrund end dansk at komme gennem arbejdsmarkedets nåleøjer. LIGE PRÆCIS HER ER svagheden i beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) forslag om at genindføre den gammeldags mesterlære. Når ministeren er fascineret af mesterlæren, er det, fordi den alt andet lige vil være meget mere praktisk betonet end nutidens moderne erhvervsuddannelser, der ofte har et stort bogligt og teoretisk indhold og af samme grund skræmmer en hel del skoletrætte unge langt væk. Hvorfor skal en bager kunne tysk, som Erik Bonnerup, formanden for regeringens tænketank for integration, spørger i en rapport, som offentliggøres i dag. At mange erhvervsuddannelser er ofre for den bogliggørelse, som også er en effekt af den uddannelsesinflation, som det danske samfund martres af, er rigtigt. Men sagen er jo den deprimerende, at mesterlæren aldrig nogensinde bliver en mulighed for den gruppe unge, som beskæftigelsesministeren er optaget af, før danske virksomheder tager sig helt anderledes sammen og begynder at tage imod unge med indvandrerbaggrund. Mesterlæren er baseret på sidemandsoplæring ude i virksomhederne og vil kræve endnu mere 'praktikvillighed' end den nuværende, der er så lille, at otte-ti tusind unge af enhver slags netop nu mangler den praktikplads, der gør det muligt for dem at fuldføre deres uddannelse, der netop består af en vekslen mellem skoleophold og virksomhedspraktik. BESKÆFTIGELSESMINISTEREN har sans for timing, og hans udmelding om mesterlæren passer fint med offentliggørelsen af tænketankrapporten. Men før han og den regering, han er medlem af, får Dansk Industri med på ideen, sker der ikke en disse. Og det er ærligt talt vanskeligt at have tiltro til Dansk Industri og de øvrige arbejdsgiverorganisationer i lyset af den iskolde kynisme, hvormed de for nylig medvirkede til at slagte den skolepraktik, der på grund af mangel på rigtige praktikpladser ikke mindst var en håndsrækning til unge med indvandrerbaggrund.