FOR DEN betrængte kansler Schröder må det betegnes som en kærkommen sejr, at det nu omsider er lykkedes ham at skabe enighed om en ny indvandringslov. Den skal lette erhvervslivets muligheder for at skaffe kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og samtidig skærpe beredskabet over for terror. Set fra et retssikkerhedssynspunkt kan man ikke kalde loven et fremskridt. Det bliver nu muligt at udvise udlændinge på den blotte mistanke om, at de ikke kan eller vil indordne sig under tysk demokrati. Og kan straffede eller mistænkte ikke udvises, fordi de risikerer dødsstraf i deres hjemland, skal de underkastes særlig overvågning i Tyskland og nægtes brug af moderne kommunikationsmidler. Dette udspil er så kontroversielt, at det må anses for givet, at den tyske forfatningsdomstol får loven til prøvelse og dermed bliver den instans, der afgør, om folks frihedsrettigheder kan indskrænkes på mistanker alene. I det hele taget kommer den tyske efterretningstjeneste så meget ind over alle ansøgninger om opholdstilladelse i Tyskland og som kontrolinstans for mistænkte udlændinge, at det er mere passende at tale om en straffelov snarere end en indvandringslov. SCHRÖDERS kompromis er indgået med de kristelige unionspartier og det liberale FDP, men uden om koalitionspartneren De Grønne. Det har skærpet loven i retning af de krav om forfatningstroskab, der var fremherskende under det såkaldte berufsverbot i 1970'erne, og som ikke gjorde Tyskland ære. Men De Grønne har dog fået opfyldt et tidligere ønske om, at der skal kunne gives asyl til mennesker, der forfølges på grund af deres køn eller seksuelle orientering, hvilket må betegnes som et væsentligt fremskridt. LOVARBEJDET har været forsinket i tre år, bl.a. fordi Tyskland var hjemsted for nogle af de terrorister, der angreb USA 11. september 2001. Det har været svært eller umuligt ad rettens vej at komme dette bagland til livs, og det har naturligvis frustreret lovgiverne. Når der endelig er kommet skred i tingene, skyldes det, at erhvervslivet forudser en dramatisk mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for det næste tiår. Loven er derfor hovedsagelig tænkt som en hjælpende hånd til virksomhederne. Den skærper kravene til nyankomne udlændinge, men den gør intet eller kun meget lidt for de mange, der allerede bor i Tyskland. Tyskland har i godt og vel 30 år insisteret på ikke at være et indvandringsland. Men det er en kendsgerning, at mere end 7 millioner af landets 82 millioner indbyggere kommer fra andre lande. De mangler stadig at få ordnede forhold.