I EN TID, HVOR internationale konventioner ignoreres, og rystende billeder af tortur fylder medierne, er der heldigvis oversete nyheder, som peger i den modsatte retning. Vi skal ganske vist langt væk, helt til Chile, men netop her kender man også særlig godt konsekvenserne af at lægge låg på retsopgør og gennem årtier ignorere torturofres rimelige krav på at kende sandheden og bødlernes identitet. Forleden faldt en række domme for forbrydelser begået under Augusto Pinochets 17-årige diktatur. Chefen for DINA (diktatorens hemmelige politi), Manuel Contreras, fik 15 år for mordet på journalisten Diana Aron Svigilsky i 1974. Fire andre mænd fik straffe på mellem 10 og 15 år. Det er ikke de første domme, der er faldet, for eksempel har Contreras allerede modtaget to, men for hver dom, der falder, for hver gang retfærdigheden sker fyldest, ånder Chile en smule friere. CHILE HAR fuld fart på. Landet er i forreste række, når det gælder om at udnytte globaliseringens muligheder. Med diverse handelsaftaler, både bilaterale og multilaterale, med medlemskab af alle mulige internationale samarbejdsfora og med en særdeles aktiv udenrigspolitik skiller landet sig markant ud fra sine latinamerikanske naboer. Det er derfor med ærgrelse, at præsident Ricardo Lagos' Concertación-regering erkender, at den trods sin gode vilje endnu ikke har flertal til at rydde den sidste udemokratiske knast af vejen. Nemlig Pinochets forfatning fra 1978, der yder amnesti til mange af diktaturets forbrydere og i øvrigt tillader både udpegede senatorer og livstidsmedlemmer af parlamentet, herunder samtlige tidligere præsidenter. DET ER et spørgsmål om tid, før der rettes op på det demokratiske underskud, for det er den vej, stemningen går. Imens er forsvarsminister Michelle Bachelet ved at gennemføre fundamentale reformer i militæret med den hensigt at overdrage den fulde kommando til landets civile ledelse, ligesom Chiles sikkerhedsråd skal spille en mere demokratisk rolle. Vigtige skridt, der tager den tid, de har brug for. Chile ved godt, hvor det vil hen.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
