0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tortur

Vejen til helvede er brolagt med ..

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

NÅR EN dansk oberstløjtnant kan mene, at det eneste, der gik galt i Abu Ghraib-fængslet i Irak, er, at det kom til offentlighedens kundskab, er der virkelig grund til bekymring. En enkelt oberstløjtnant gør ingen sommer. Men det kan desværre ikke udelukkes, at både almindelige mennesker, forsvarsministre, efterretningsfolk og amerikanske og europæiske politikere tænker lignende tanker. For er vi ikke i krig, og er det ikke den inkarnerede ondskab, vi er oppe imod?

Jo, i Irak var vi i krig. Men det var en angrebskrig fra vores side, som Saddam Hussein tabte. Når vi stadig er i landet, er det med den ene begrundelse, at vi vil hjælpe irakerne til en bedre fremtid, hvor tortur og ydmygelse ikke længere er virkelighed i deres fængsler. De overgreb, der nu er dokumenteret, er i strid med Genèvekonventionen og alle tænkelige internationale normer. De er også i strid med de normer, som det amerikanske forsvar indtil for nylig gjorde meget for at indskærpe og fastholde. Og de er først og fremmest helt og aldeles ødelæggende for grundlaget for vores fortsatte tilstedeværelse. Hvis vi ikke kan vinde krigen i Irak uden at bruge den slags metoder, bør vi forlade landet øjeblikkeligt.

MEN HVAD så med 'krigen mod terrorismen' i bred almindelighed? Kræver den ikke, at man dropper de fine principper?

Man kan opstille filosofiske dilemmaer om, hvorvidt det i en konkret situation ville være forsvarligt at sætte tommeskruerne på en person, der sad inde med konkret viden om en tikkende bombe, der snart ville dræbe uskyldige. Situationen foreligger sjældent i praksis, men al historisk erfaring siger, at tortur afføder mere tortur, og at den forråelse af al menneskelighed, som torturen indebærer, ødelægger både ofre, bødler og deres samfund.

De, der forsvarer torturen, gør det med henvisning til, at den kun skal bruges på terroristerne. Men hvis vi på forhånd ved, hvem terroristerne er, så vil der jo ikke være brug for tortur. Det ligger derfor indbygget i torturen, at den vil blive brugt mod uskyldige - hvilket naturligvis ikke betyder, at den er acceptabel som straf over for skyldige.

Det svære på dette område er ikke at samle tilslutning til kampen mod terror. Den kan alle - herunder både demokratiske og mindre demokratiske stater i verdenssamfundet - nemt samle sig om. Den store fare er den modsatte: at den brede enighed fejer principper og normer til side, sådan at terroristernes løgn om, at de bekæmper et ondt samfund, pludselig kommer til at rumme et gran af sandhed. Det er faktisk den eneste måde, terroristerne kan 'vinde' på.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere