BOMBEATTENTATET i Grosnij søndag dræbte ikke blot den Moskvaindsatte tjetjenske præsident, Akhmad Kadyrov, men også de sidste rester af illusionen om, at Moskva kan skabe fred med sine tjetjenske marionetter og blot udslette sine tjetjenske fjender. Ingen konflikt i denne verden er løst ved kun at tale med venner i fjendeland, men intet tyder på, at præsident Putin vil erkende den simple logik. Putin har kun lovet hævn, og ifølge russiske kommentatorer kan han tænkes at lade Kadyrovs søn Ramsan følge i faderens fodspor. Det farceagtige præsidentvalg, der indsatte Kadyrov den ældre i oktober sidste år, viste, at Kreml ikke vil overlade valget af en tjetjensk leder til tjetjenerne. Ramsan Kadyrov er kendt og frygtet som leder af en milits, der udmærker sig ved stor brutalitet over for tjetjenere, som ikke blot bøjer nakken. De internationale fordømmelser af terroraktionen er mange, og selvfølgelig skal den fordømmes. Det har Aslan Maskhadov, som tjetjenerne selv valgte til præsident i 1997, også gjort, men ham vil Moskva jo ikke tale med. DET ER DYBT beskæmmende, når EU-kommissionen udtaler, at bombeattentatet viser »behovet for yderligere at forbedre« det internationale antiterrorsamarbejde. Putin kan le og tjetjenerne græde, når EU således erklærer sig enig med Putin i, at det er international terrorisme, som bærer hele skylden. Systematisk russisk statsterror overses igen. Som fungerende præsident har tjetjenerne nu russeren Sergej Abramov, der har været ansvarlig for genopbygningsmidler til Tjetjenien, mens hovedparten er gået i russiske og tjetjenske slynglers lommer og kun meget lidt brugt til gavn for den plagede befolkning. Skal vi blot vente på nye russiske hævnangreb, som også denne gang formentlig vil ramme civile langt hårdere end terrorister? Skal vi blot vente på endnu et farceagtigt tjetjensk valg, eller kan der tænkes international handling imod, at Rusland kun har mere militærmagt som svar på den seneste udvikling i en over 200 år gammel konflikt? Det mest sandsynlige er desværre, at det internationale samfund fortsat vil vise sig parat til at svigte et helt folk og se igennem fingre med russisk statsterror.