GEORGIENS nye ledelse vandt sin første store sejr i går, da Aslan Abadsjidse, diktatorisk leder gennem et årti af Sortehavsregionen Adsjarien, flygtede til Rusland. Det blev et fredeligt slutspil i en magtkamp, som bragte landet på randen af borgerkrig. Det var den anden fredelige omvæltning på et halvt år, efter at den såkaldte rosenrevolution tvang Edvard Sjevardnadse fra den georgiske præsidentpost i november. Georgiens nuværende præsident, Mikhail Saakasjvili, kalder det begyndelsen til genforening af landet. Det står dog endnu tilbage at se, om regionerne Abkhasien og Sydossetien også kan bringes fredeligt tilbage under centralmagtens kontrol. De har med russisk hjælp været de facto selvstændige siden krigen imellem oprørere og georgiske styrker i begyndelsen af 1990'erne. Det var Rusland, som efter hidtil at have støttet Abadsjidse tvang ham til at kaste håndklædet i ringen. Det afgørende i de to andre konflikter bliver, om Rusland kan bringes til at opgive sit forsøg på at kontrollere Georgien ved at holde det splittet. DET LILLE Adsjarien med under en halv million indbyggere ville ikke have verdens opmærksomhed, hvis det ikke var for rivaliseringen mellem Rusland og USA i området. Og den handler ikke mindst om olie. USA har militære styrker i Georgien, angiveligt for at træne georgiske styrker i terrorbekæmpelse. I realiteten skal den amerikanske tilstedeværelse ikke mindst sikre den olieledning, som fra næste år skal bringe olie fra Det Kaspiske Hav gennem Georgien til vestlige markeder. Den internationale fokus på Georgien i kampen om det sorte guld betyder, at Rusland ikke upåagtet kan støtte lokale diktatorer. Moskva kan takkes for at være kommet til fornuft over for den i øvrigt muslimske Abadsjidse. Hvis ikke Rusland havde trukket tæppet væk under ham, ville han efter alt at dømme have valgt militær konfrontation frem for at give efter for Saakasjvilis ultimatum, der i forgårs gav ham få timer til at træde tilbage. Men samtidig med tak til Rusland for fornuft over for Adsjarien i tolvte time må Moskva presses til fornuft, også når det gælder Abkhasien og Sydossetien, så Georgien endelig kan få sin fulde selvstændighed. De regioner kan kun motiveres for et kompromis, hvis Rusland ophører med at holde dem militært og økonomisk på fode. Men lys forude er der for det nu lidt mindre splittede Georgien.