ÅRTIERS BESTRÆBELSER på at skabe et gennemsigtigt dansk marked for værdipapirhandel og dermed gøre det attraktivt for udenlandske investorer led et trist tilbageslag med torsdagens dom i sagen om Midtbankledelsens insiderhandel. Fire dommeres mystiske gradbøjning af børsjuraen har sat retstilstanden på aktiemarkedet tilbage til en trist fortid, som de fleste troede var lagt bag os. Tilmed skaber dommen en helt unødvendig usikkerhed om retstilstanden på aktiemarkedet, der kan skade samfundsøkonomien. For alle, der har læst den forbilledligt klare insiderparagraf i værdipapirhandelsloven, må frifindelsen af Midtbankfolkene komme som en stor overraskelse. Lovens paragraf 35 fastslår, at »køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af et værdipapir må ikke foretages af nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for handelen«. Hverken mere eller mindre. Og da Midtbankledelsen havde en intern viden, der ville få stor betydning for kursen på de aktier, som banken købte tilbage fra Danske Bank - det er selv de fire dommere enige i - skulle der ikke være nogen tvivl. De fire mænd fra Midtbank burde straffes for den insiderhandel, der senere skulle give banken en kursgevinst på 54 millioner kroner. Ikke desto mindre valgte Vestre Landsret torsdag at gøre det stik modsatte. Med dommerstemmerne fire mod to besluttede landsretten sig for at tolke loven på en helt ny måde. Eller mere præcist: De fire dommere »indskrænkede fortolkningen« af værdipapirhandelslovens paragraf 35. For at blive dømt skal man nu - ifølge de fire dommeres opfattelse - have handlet både »uhæderligt eller retsstridigt«. UNDSKYLD OS. Er det ikke netop, når man overtræder loven, at man handler »uhæderligt eller retsstridigt«? Jo, det er. Noget tyder på, at den mærkelige dom skyldes, at de fire dommere er dårligt bevandret udi nutidens børsmarked. Som formildende omstændigheder lægger de eksempelvis vægt på en række forbehold, der skulle betyde, at Midtbanks aktiehandel »afviger væsentligt fra det, der normalt karakteriserer insiderhandel«. Blandt andet at handlen er blevet indberettet til Fondsbørsen, og at den fandt sted i fuld åbenhed. Jamen, for pokker da. Selv ikke den dummeste insider kunne i dag finde på at overtræde disse grundregler. Selv om det er dårlig skik for staten at anke en tabt sag til Højesteret, bør bagmandspolitiet ikke tøve i dette tilfælde. Der er brug for Højesterets afklaring. For det er svært at bede om en stramning af en lov, der synes så klar. Medmindre Højesteret er enig i, at en lov tåler indskrænkelser i konkrete tilfælde. Hvis ja, bør indskrænkelserne formuleres krystalklart.