GYMNASIELEKTORER, borgerlige faglighedsfetichister og repræsentanter fra Akademiet for Tekniske Videnskaber står i disse dage i kø for at give gymnasiereformen dumpekarakter. Den svækker fagligheden, og satsningen på projektarbejde vil reelt betyde en tur tilbage til den forhadte rundkredspædagogik, lyder kritikken. Partierne bag reformen - det vil sige alle undtagen Enhedslisten - kan dog tage kritikken rimelig roligt. For det første er den forventelig, fordi en så omfattende reform ikke kan gennemføres uden tilpasningsproblemer. Det er netop dem, gymnasierne slås med her midt i endnu et forsømt forår. For det andet kommer en del af kritikken fra gymnasielektorer, der ser reformen fra deres høje faglige kæphest. Og vi har stadig til gode at se for eksempel en lektor i latin argumentere for færre latinske gloser og en historielærer, som anlægger et helhedssyn på reformen. SAMLET SET er reformen en rigtig og nødvendig modernisering af undervisningen i gymnasiet, fordi den bløder op på den skarpe opdeling mellem sproglige og matematiske fag. Selv ikke den mest specialiserede kernefysiker kommer i globaliseringens tidsalder uden om at kunne sprog. Og på samme måde må fremtidens humanister også have indsigt i naturvidenskabens mysterier, fordi et væsentligt sigte er at styrke de nødlidende naturvidenskabelige uddannelser. NÅR DET ER sagt, skal det også med, at reformen må følges nøje. Bliver resultatet reelt svækket faglighed, kan det ikke kompenseres af evnen til at arbejde i grupper. For det er ikke og skal ikke være en modsætning at kunne samarbejde og samtidig nå det højest mulige faglige niveau i gymnasiet. Det ville i sandhed være paradoksalt - og desværre helt i tråd med undervisningsministerens slingrekurs - hvis den velkomne og nødvendige faglige opstramning i folkeskolen blev modsvaret af svækket faglighed i gymnasierne. Men netop det er der taget højde for i reformen, som betoner, at der kan komme justeringer, hvis reformen ikke virker efter hensigten.