SKAL VI HAVE ONDT af mejerigiganten Arlas øjeblikkelige økonomiske nedtur? Nej. Arla ligger ikke i ruiner. Arla er ikke konkurstruet. Arla er en europæisk gigant med uanede muligheder, men p.t. ramt af lav dollarkurs og konkurrence fra udlandet. Det kan virke absurd, at en relativ lille korrektion i virksomhedens økonomiske udvikling kan få så megen omtale. Når det alligevel ikke er det, skyldes det, at korrektionen ikke kun omfatter faldende dollarkurs, men konkurrencen fra udenlandske mejerier. En stor gruppe forbrugere har sendt det signal til Arla, at mælk ikke behøver at være dansk for at smage godt. Det kan lige så godt være tysk eller svensk, blot det er billigt. Forbrugerne har vist, at der er plads til mange forskellige typer mælk: den daggamle lavprismælk, den friske mælk og den økologiske mælk. Arla har gennem opkøb af nationale mejerier skabt et solidt dansk monopol, og med monopolet i ryggen har mejeriet forsøgt at styre forbrugernes behov. Da Politiken i efteråret 2003 afslørede, at Arla har brugt sit monopol til prisstigninger, der overgår stigningerne på andre dagligvarer, og samtidig trykkede prisen på råmælk fra bønderne, vågnede forbrugerne. Der blev spurgt: Skal vi betale overpris, blot fordi virksomheden er dansk? Svaret var et klart nej. Arla er ikke løbet ind i en regulær nedtur, men har fået en brat opvågnen. Forbrugerne kan flytte markedsandele. Arla har mistet to procent i Danmark. Og med salget af Danmælk, har Arla tillige ædt sit eget marked med 10 procent - altså øget salget af lavprismælk på bekostning af den dyrere mælk. LÆREN ER, at en virksomhed nok kan opbygge et lokalt monopol, men det overlever ikke, hvis forbrugerne føler sig snydt. Udenlandske konkurrenter står klar til at gribe chancen. Spørgsmålet er, om Arla og Danmark ikke havde været bedre tjent med lokal konkurrence. Vi kan i dag konstatere, at Arla har udsendt nye toner over for de små mejerier. Arla mener nu, at selvstændige mejerier kan øge mangfoldigheden og danne et fælles værn mod udenlandske konkurrenter. Havde Arla erkendt det tidligere, kunne mejeriet måske have undgået at blive ramt af en decideret modvilje blandt forbrugerne. Det kan man kalde spildt mælk.