RUSLAND fik i går en ny regering med mange gengangere, der umiddelbart dæmpede frygten for, at centrale reformfolk ville blive ofret. Den nye ministerpræsident, Mikhail Fradkov, har imidlertid tilkendegivet, at en foreløbig kraftig reduktion af ministerier skal føre til dannelse af to superministerier for henholdsvis økonomien og kommunikation samt transport. Det kom som en overraskelse, at Putin i sidste uge valgte den grå Fradkov som regeringsleder, men måske var det et logisk valg for Putin netop at pege på en profilløs og relativt ukendt mand. Det skulle nok op til præsidentvalget på søndag gøre det klart, at regeringslederen nu er præsidenten selv. Fradkov har udtalt sig helt i overensstemmelse med Putins bog for magtcentralisering. Central kontrol med meninger i stedet for åben debat om fremtiden har præget valgkampen eller snarere fraværet af en sådan op til en ren folkeafstemning for Putin på søndag. Selv om vinderen er givet på forhånd, har den russiske politolog Lilja Sjevtsova nok ret i, at denne folkeafstemning er vigtigere end tidligere valg. Den markerer nemlig afslutningen på Ruslands liberaldemokratiske eksperimenter. Det er ingen kamp om fremtiden, men en formalisering af Putins personificerede styre. ET DOMINERENDE træk ved det system er et styrket bureaukrati og svækkelse af partierne til fordel for Kreml-klubber. Systemet skal bevare den status quo, som Putin har skabt, hvor underordning er eneste vej til indflydelse. Men et sådant system har begrænsede potentialer for modernisering. Putin ønsker modernisering, men åben valgkamp synes at stride mod hans natur, selv om han givet kunne have vundet en sådan. Den valgfarce, der har været tale om, står i skarp modsætning til Putins ønske om at fremstå som en civiliseret europæisk leder. Han er tydeligvis for vestliggørelse af Rusland, men politisk har han vist en afgrundsdyb mangel på forståelse for vestlige demokratiske spilleregler. Mon valgfarcen skyldes usikkerhed over for folket? Selv om flertallet af vælgerne ikke ser noget alternativ til Putin, kan de nok godt se, når de bliver manipuleret med.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
