0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

På larvefødder

VK-regeringens forsvarsoplæg er et langsomt skridt i den rigtige retning

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

PROFESSIONALISERINGEN af det danske forsvar må vente nogle år endnu. Regeringen lægger ikke op til den gennemgribende forvandling af det danske forsvar, som ellers synes at være en forudsætning for, at Danmark i de kommende år kan føre en udadvendt udenrigspolitik, som bakkes op af en reel evne til at kunne intervenere humanitært i alverdens konfliktzoner.

Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) annoncerede ganske vist med stor begejstring i går, at regeringens forsvarsoplæg er »den mest markante omstilling af det danske forsvar siden Anden Verdenskrig«, og at regeringen dermed »endeligt gør op med de sidste rester fra den kolde krig«.

Reelt er der tale om, at forsvaret skal fortsætte sin gradvise omstilling fra tungt territorialforsvar til international reaktionsstyrke; fra at beskytte de danske kyster til - om nødvendigt - at kunne blive indsat i fjerne konfliktzoner. En smertelig omstillingsproces, der har været i gang siden Berlinmurens fald for snart 15 år siden. Det positive ved oplægget er, at forsvarets samlede antal enheder vil blive mindsket, så ressourcerne kan koncentreres om de internationale opgaver.

Retningen i oplægget er rigtig, men tempoet er for langsomt. Hvis Danmark skal have fuld valuta for sit militærbudget, kræver det, at ressourcerne prioriteres strategisk i forhold til den virkelighed og det trusselsbillede, der tegner sig: Truslerne mod det danske territorium er forsvundet, fjenderne er væk, og kun få unge mænd gider bruge deres ungdom på at pudse støvler og eksercere rundt på landets kaserner.

REGERINGEN har ikke turdet tage den oplagte konsekvens af denne udvikling: en egentlig professionalisering af det danske forsvar med tyngden lagt på de internationale, fredsskabende opgaver.

Oplægget er i stedet præget af en udtalt pragmatisme: Budgettet på lidt over 19 milliarder kroner fastholdes, og det danske forsvar skal fortsat kunne lidt af hvert. Flere af de dyre elementer bevares mere eller mindre uforandrede, mens den udadvendte kapacitet forøges, f.eks. skal forsvaret fremover kunne udsende dobbelt så mange soldater til internationale opgaver.

Oplægget er dog ikke nødvendigvis identisk med det endelige forhandlingsresultat. Opgaven for Socialdemokraterne og de radikale handler derfor nu om at sikre, at ambitionsniveauet ikke sænkes yderligere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere