SELV diktaturer lefler i dag for 'demokrati'. De opfinder 'rådgivende forsamlinger', etablerer 'parlamenter' og afholder 'valg'. Men gårsdagens stemmeafgivning i Iran viser, at de totalitære stater somme tider glemmer en vigtig ting: Der skal være noget at vælge imellem. Hele demokratiets udtryk var ellers på plads i Iran. Alle kvinder og mænd var kaldt af huse for at vælge deres repræsentanter til det iranske parlament. Kom så ikke og sig, at Iran ikke er demokratisk. Men bag det imponerende skue var en sørgelig sandhed. De konservative magthavere i præsteskabet havde frasorteret en tredjedel af selv de kandidater, som havde ønsket opstilling. Og sandt at sige har langt flere politisk engagerede afholdt sig fra overhovedet at søge opstilling, fordi det kun kunne ske på magthavernes præmisser. Det var dog næppe en forglemmelse, at magthaverne havde set bort fra det andet grundprincip for et troværdigt demokrati: at magtudøverne regelmæssigt skal stå til ansvar. At de kan genvælges eller kasseres. SÅLEDES IKKE i Iran. Her kunne vælgerne stemme på politikere, der står over for et ikkefolkevalgt præstevælde. Men de kan aldrig stemme disse reaktionære præster hen, hvor peberet gror. De virkelige magthavere optræder ikke på stemmesedler. De kan ikke kasseres af 'parlamentet', ikke engang modtage politiske næser, og de skal ikke leve med offentlig indsigt i deres forvaltning og undertrykkelse. Hvad kaldes dén slags? Ikke demokrati. På den anden side. Første skridt i totalitære samfunds uafvendelige nederlag til demokratisering er deres erkendelse af egen manglende legitimitet og troværdighed. Og så langt er magthaverne i Teheran kommet. De har indset, at deres revolution ikke har leveret de forventede sociale, økonomiske og kulturelle fremskridt og slet ikke en oplevelse af frihed. Nu søger de derfor efter ny troværdighed. Og afholdelsen af valg er et tegn på, at de indser, hvor tampen brænder. Det handler om folkelig indflydelse. Iranerne vil - ligesom andre - kunne vælge deres egne magthavere og kassere dem, der ikke duer. Den beherskede valgdeltagelse i går afslører, at iranere i stort tal har gennemskuet de nuværende magthaveres bedrageri.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
