RIGSPOLITIET HAR fundet sæd fra en voldtægtsmand. Man foretager en dna-analyse, lægger oplysningerne ind i dna-registeret og får et navn på sædens ejermand, som sandsynligvis er voldtægtsmanden. Siden 2000 har politiet haft 1.300 succesoplevelser af den slags. Men tallet kunne være langt, langt større, hvis dna-registeret var mere omfattende. I dag omfatter dna-registeret kun få tusinde personer, der har været dømt i særlig grove kriminalsager såsom voldtægt, grov vold eller drab. Men hvis man kunne udvide registeret til at omfatte den kvarte million danskere, der i dag ligger i fingeraftryksregisteret, ville politiet have et langt mere effektivt opklaringsværktøj. Det er baggrunden for, at justitsminister Lene Espersen (K) har fremlagt et lovforslag, der lægger op til en udvidelse af dna-registeret, så det ikke kun omfatter personer fra grove kriminalsager, men også forbrydelser, der kan koste halvandet års fængsel - herunder tyveri, røveri og indbrud. Lad os håbe, at hun kommer igennem med det. Fordelene ved en sådan udvidelse er åbenlyse. Erfaringerne viser, at den største del af kriminaliteten begås af den gruppe borgere, der i dag er opført i fingeraftryksregisteret. Og politiet er ikke i tvivl om, at et større dna-register vil betyde, at en lang række uopklarede sager vil finde deres afslutning. Dernæst skal man ikke glemme den præventive effekt af et sådant register - for ikke at tale om de menneskelige fordele, der er forbundet med, at politiet undgår at rette søgelyset mod flere uskyldigt mistænkte i de enkelte sager. MEN VIL EN udvidelse af dna-registeret ikke være en glidebane mod overvågningssamfundet? Nej, den kritik er helt ude af proportioner. Det genetiske fingeraftryk i form af dna kan ikke sige noget om arvemassen hos den person, det er taget fra. Som et fingeraftryk er det unikt for individet - men så heller ikke mere. Det genetiske fingeraftryk svarer til et almindeligt fingeraftryk, og derfor bør regelsættet være det samme. Samtidig har retssikkerheden omkring den eksisterende dna-base vist sig at være i orden, og hidtil har politiet brugt oplysninger på ganske betryggende vis. Alt i alt kan vi roligt udvide dna-registeret. Men at udvide det til hele befolkningen, som Dansk Folkeparti har foreslået, vil være at skyde spurve med kanoner. Det vil være uforholdsmæssig dyrt og besværligt og næppe være den store hjælp for politiet. Lad os holde os til justitsministerens idé. Den er god.