0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hul snak

Købmandslogik med glasur

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DEN FIK MED piber og trommer, da beskæftigelsesministeren og justitsministeren i går lancerede hele 57 forslag til samfundets forbedring under det kendte slogan 'Noget for noget'. Claus Hjort Frederiksen (V) sammenlignede i ramme alvor udspillet med den amerikanske præsident John F. Kennedys berømte ord: »Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land«. Justitsminister Lene Espersen (K) var mere kontant. Ifølge hende er kataloget et opgør med 'lighedsmageri'. »Det handler først og fremmest om ideologi. Om, hvilket samfund det danske samfund skal udvikle sig til«.

I BETRAGTNING af de store ord skuffes man over de 57 forslag, som VK-regeringen har kunnet stampe op af sine ministerier. Noget for noget-filosofien skal tilsyneladende kun udmøntes i samfundsholdningens småtingsafdeling.

Virksomheder med et godt arbejdsmiljø skal ikke kontrolleres, folk, der selv tager initiativ til at skaffe skemaer og udfylde dem via internettet, skal have en hurtigere sagsbehandling og den slags.

Bevares, der er initiativer, som vil kunne spare ressourcer i sundhedsvæsnet, hvis både sygehuse og patienter overholder aftaler, men alt i alt er der ikke meget niveau over ambitionen. Tag forslag 27, der går ud på at få flere unge i uddannelse eller beskæftigelse. Det er målrettet mod landets produktionsskoler, og det er helt fint, men hvad med alle de unge på erhvervsuddannelserne, der ikke kan få en praktikplads? Hvordan mærker de noget for noget-filosofien: slet ikke.

Regeringen har næsten fjernet skolepraktikken, ligesom alle de lønmodtagere, der måske havde håbet på at kunne dygtiggøre sig ved efteruddannelse, må kigge i vejviseren efter den mulighed: Regeringen har skåret dramatisk ned på den offentlige ramme til efter- og videreuddannelse og indført brugerbetaling på en lang række efteruddannelseskurser. Faktisk er der så få, der efteruddanner sig, at Claus Hjort Frederiksen i går bebudede, at han vil have undersøgt årsagen.

HAN BØR begynde med at spørge sin finansminister, hvorfor filosofien om noget for noget ikke gælder der, hvor der er mest brug for den: blandt ledige og ledighedstruede, der har brug for efteruddannelse eller mulighed for at fuldføre deres uddannelse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere