DET ER FINT, at EU endelig gør et reelt forsøg på at tale med én tunge over for Rusland og stille krav om respekt for demokratiske værdier. Det gælder i særdeleshed, efter at den forrige EU-formand, Italiens ministerpræsident, Silvio Berlusconi, sidste år underminerede den hidtidige linje ved sin pinagtige omklamring af Ruslands autoritære præsident, Vladimir Putin. Vi har imidlertid stadig til gode at se, hvor meget EU's initiativ vil komme demokratiet til gode i Rusland. Russiske ledere afviser, at der skulle være grund til EU-bekymring. De mener, at det store problem lige nu er, at EU's udvidelse 1. maj kan skade Rusland økonomisk og politisk, da flere af de nye medlemslande er endnu mere skeptiske over for Moskvas intentioner end de fleste af de gamle medlemmer. Moskva kræver nye europæiske institutioner, der inddrager Rusland i alle EU-beslutninger, der har betydning for landet. Rusland har en række legitime bekymringer for udvidelsens konsekvenser for handelssamarbejdet med tidligere østbloklande, og når det gælder strenge visumkravs flyttedag mod øst. Men Rusland søger også at benytte situationen til at stille krav til egen kommerciel og diplomatisk fordel. Når det gælder adgangen til EU-markeder, er det vigtigste for Rusland landets olie- og gaseksport til Europa, der kun begrænses af europæisk angst for alt for stor afhængighed af russiske leverancer, ikke af EU-regler. DEN AKTUELLE EU-Rusland-konflikt handler for sidstnævnte mest om at kridte banen af for fremtidige konflikter om det, det ser som sin interessesfære: tidligere sovjetrepublikker. Moskva har erkendt, at det har mistet de tre baltiske lande, men vil ikke miste flere til EU. Den demokratiske revolution i Georgien så Moskva primært som vestligt inspireret. Hvad hvis befolkningerne i Hviderusland, Ukraine og Moldova finder på noget lignende? Rusland vil være på vagt over for ethvert tegn på 'udenlandsk indblanding' og vil skærpe bestræbelserne på at gøre SNG til en effektiv politisk, økonomisk og militær samarbejdsorganisation med Moskva som omdrejningspunkt. Det eksisterende EU har nok i integrationen af en god bid af det østlige Europa og ønsker næppe at udfordre Rusland mere end højst nødvendigt. Men nye EU-lande med friske erfaringer østfra kan tænkes at se anderledes på det. Den nuværende konflikt udspilles derfor med kampen for demokratiets yderligere østudvidelse som baggrundsmusik.