AFGHANISTANS kvinder fik efter Talebanstyrets fald igen ret til uddannelse og arbejde, og kvinder har sat tydelige fingeraftryk på landets nye grundlov. Den sikrer ligeret for mænd og kvinder og gratis videregående uddannelser. Uden det sidste er det første umuligt, for i det traditionstyngede samfund vil familier ikke betale for uddannelse til pigerne, som de mener blot skal giftes bort i en ung alder. Grundloven er en af de afghanske kvinders små sejre, men vores reportageserie, der afsluttes i PS i dag, viser, at mange kvinder har fået det endnu værre end under Taleban. Opsving i terroren og i enevældige krigsherrers hærgen går hårdest ud over kvinderne med voldtægter som del af dagens orden. Men kvinder tør ikke anmelde seksuelle overgreb, da det ofte fører til, at de dømmes for utroskab. Retssystemet er »et ildelugtende skrog«, siger en afghansk redaktør. Det er »mere usikkert i dag end under Taleban«, hvor der »i det mindste var klarhed omkring loven«, siger en afghansk advokat. Nu ved ingen, hvilke love der gælder. Også det rammer især kvinder, da sharia-love i praksis bruges mere end verdslige love. AFGHANSKE kvindesagsforkæmpere ser landets erklærede respekt for kvinders rettigheder som indholdsløse indrømmelser på grund af vestlig kritik. De frygter, at den mindskede opmærksomhed om Afghanistan vil undergrave de små fremskridt. I kvindefængslet i Kabul har fangerne dog fået senge og mere mad efter vestlige inspektioner. Halvdelen af fangerne er dømt for utroskab eller for flugt fra deres mænd. Blandt de første er der mange voldtagne, blandt de andre er der mange flygtninge fra mishandling. De fleste kvinder uden for fængslet er stadig fanget bag burkaen eller i hjemmet af frygt for det øgede skyderi. Fundamentalistiske bomber imod pigeskoler får også mange familier til at holde døtre hjemme. Tvangsægteskaber for mindreårige piger er hverdag. Flerkoneriet lever videre, og det anses for »alt for farligt« at foreslå det forbudt. Piger behandles som en salgsvare, da brudepenge betales af mandens familie og ikke som i Indien af kvindens. Listen af elendigheder for landets kvinder er meget længere, men blandt lyspunkter er, at stadig flere kvinder træder frem og stiller krav. Det er med fare for at blive likvideret af fundamentalister, der vil fastholde kvinderne som mandens ejendom. Når den afghanske regering har svært ved at få de lovede internationale midler, går også det særligt ud over kvinderne. Meget mere international hjælp må til og målrettes til at sikre kvindernes ligestilling, hvis der skal være mening med løfterne om at hjælpe demokratiet på fode.