SVERIGE og Storbritannien er de seneste, der har tilsluttet sig rækken af EU-lande, der indfører særordninger, som forhindrer borgere i nye medlemslande frit at søge arbejde på tværs af EU-grænserne. Irland står nu tilbage som det eneste af de nuværende 15 medlemmer, der ikke på den ene eller den anden måde vil udelukke borgere fra de 10 lande, der bliver medlemmer 1. maj, fra landets nationale arbejdsmarkeder. DER ER ikke tale om brud på løfter, da de nye medlemslande oprindeligt efter pres fra især Tyskland under optagelsesforhandlingerne måtte acceptere nationale overgangsordninger på op til syv år. Danmark og Sverige lovede ikke at benytte sig af den ret, men gør det alligevel på det sociale område, ikke i den rabiate form som Østrig og Tyskland, der først vil udstrække arbejdskraftens fri bevægelighed til de nye medlemmer om syv år. Det er moralsk angribeligt, men ikke juridisk, da alle eksisterende medlemmer har ret til at indføre restriktioner. DET ANGRIBELIGE er, at det er et udslag af den generelt øgede frygt for fremmede, som plager Europa. Den gælder ikke blot fremmede fra fjerne himmelstrøg, men også dem, som vi ellers har inviteret ind i varmen. Angsten for en strøm af fattige østarbejdere er skabt af den generelle lyst til at lukke EU-porte snarere end af en reel trussel. EU-kommissionens og en række andre forskningsresultater viser nemlig, at de fleste af de mennesker, som gerne vil vestover fra nye medlemslande, allerede er kommet. Det store flertal foretrækker at blive hjemme, hvor de håber, at medlemskabet vil gavne deres egne arbejdsmarkeder. Mindre end to procent i de nye lande er overhovedet interesseret i at flytte, ifølge EU-kommissionen. Det er således ganske få, som ventes at blive ramt af EU's lukkede porte, men psykologisk er det en grim velkomsthilsen til alle de nye EU-borgere. Det vil med god grund øge følelsen i de lande af, at de bliver andenrangsborgere i fællesskabet. Og det tyder på populismens hærgen i Europa, når myter skaber nye lukkede porte, efter at EU endelig er blevet parat til at søge at genforene kontinentet.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
