KOFI ANNAN gjorde et stærkt indtryk, da han i går talte til Europaparlamentet om et af tidens store emner: indvandring. Og om Europas ansvar i den forbindelse. FN's generalsekretær appellerede til europæernes medmenneskelighed, men kernen i hans budskab er sober og nøgtern. Indvandring til Europa er i vores interesse, fordi vi bliver stadig færre. Indvandringen er også i afsenderlandenes interesse (alene de penge, de sender hjem, batter mere end den samlede globale ulandsbistand). Indvandringen er en uomgængelig følge af den stadig større gensidige afhængighed i verden og af den kendsgerning, at planeten i næsten alle tænkelige dimensioner skrumper og skrumper: Aldrig har transportmulighederne været bedre og billigere, aldrig har verden været teknologisk og mentalt, økonomisk og politisk tættere bundet sammen. At tro, at mennesker under de vilkår kan tøjres til deres oprindelige fødeland, eller at små og store samfund kan isolere sig fra omverdenen, er urealistisk grænsende til det meningsløse. Indvandring er derfor ikke en trussel, men en velkommen udfordring, som det drejer sig om at gribe rigtigt an. DESVÆRRE ER dette selvfølgelige udgangspunkt ikke det, man hører oftest herhjemme, og desværre heller ikke altid i det øvrige Europa. Det er, som om vi er fanget i en ond og defensiv cirkel, hvor mange kun vil se de negative sider af den gensidige tilpasning, hvori en vellykket integration består. Der var et skær af hykleri over de europæiske parlamentarikeres begejstrede klapsalver, når man tænker på, hvor meget der for tiden arbejdes både på at lukke Europa og på, hvor mange politikere der foretrækker at tale om problemer frem for løsninger, når det gælder de nye minoriteter. Men FN's generalsekretærs autoritet er dog stadig så stor, at han ikke bare får klapsalver, men også formår at få superstrammeren Bertel Haarder til at se indvandring som et ikke kun negativt fænomen. Men hykleri er som bekendt lastens tribut til dyden, og mere skal vi nok ikke forvente os af integrationsministeren, efter et år hvor mange tusinde flere end tidligere er blevet afvist ved grænsen, og hvor hundreder af danskere har måttet rejse til Sverige for at få deres udkårne her til landet.