PREMIERMINISTER BLAIR og hans regering var ikke i ond tro, da de fortalte parlament og offentlighed, at Saddam Hussein rådede over masseødelæggelsesvåben, der kunne gøres anvendelige på blot 45 minutter. Regeringen har heller ikke ansvaret for våbeneksperten David Kellys selvmord. Derimod har det hæderkronede BBC begået alvorlige fejl. Dels ved at bringe en nyhedshistorie, der samtidig var en alvorlig anklage mod regeringen, uden at have sikker grund under fødderne. Dernæst ved ikke efterfølgende at have været kritisk nok over for sin egen journalistik. DET ER ikke så lidt ironisk, at denne sejr for Tony Blair kommer i netop den uge, hvor USA's ledende våbeninspektør er trådt tilbage og har givet udtryk for, at der hverken er eller var masseødelæggelsesvåben i Saddam Husseins Irak. Når det gælder sagens substans - var der en overhængende sikkerhedspolitisk trussel? - har Blair og hans meningsfæller en stadig dårligere sag. I USA er man da også ved at indse, at spørgsmålet om, hvad efterretningstjenesterne vidste, og hvorfor de sagde, som de gjorde, må undersøges til bunds. På det punkt er Lord Huttons i øvrigt stringente rapport af begrænset værdi, fordi den udelukkende havde til formål at belyse baggrunden for selvmordet. DE MEKANISMER, der fik BBC til at fejle, kender vi alle i medierne. En journalist 'strammer' sin historie, mere end kildernes udsagn kan bære, og når kilden - der var kun én - er anonym, er historien svær at efterprøve. Samtidig har mange journalister og mange medier svært ved at indrømme deres fejl. Især når de er i karambolage med de magthavere, som de med rette ser som deres fornemste pligt at holde kritisk øje med. BBC hører til den allerbedste ende af begge de skalaer, medier i et demokratisk samfund bør bedømmes på: Det store mediehus er både meget lødigt og meget kritisk. Kellysagen er et eksempel på, at disse to idealer kan komme i konflikt med hinanden. Så bliver det for alvor svært. Huttonrapporten vil give anledning til selvransagelse i BBC. Men tømmermændene over de konkrete fejl bør ikke føre til et radikalt kursskifte eller lavere journalistiske ambitioner i fremtiden. Det er den konkrete kvalitetskontrol, der svigtede i flere led, og det er den, der bør rettes op på. Et medies troværdighed er til eksamen hver eneste dag. Det er både vores svaghed - og vores styrke.