0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Færøsk opbrud

Valget blev en nordisk gyser

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

VALGET PÅ FÆRØERNE kom til at gå anderledes end spået.
Måske havde man troet, at republikaneren Høgni Hoydals dage var omme - men mod alle odds er han tværtimod blevet den store vinder af det valg, man havde spået ham at tabe. Drømmen om løsrivelsen fra Danmark er ikke død.

Man havde troet, at løsrivelsespolitikken havde haft sin tid og var gået af mode igen - også fordi Høgni Hoydal i sin tid vandt sin fremgang på et taktisk set tvivlsomt og måske populistisk spil mod den danske regering, dengang det så koldest ud mellem daværende statsminister Poul Nyrup og færingerne. En afmatning i løsrivelsesprocessen var forudset - ikke fordi færingerne skulle være blevet mindre nationalt sindede, men fordi tidspunktet ikke var optimalt - den færøske økonomi går fortsat godt, på grund af tilknytningen til Danmark, og økonomien anser vi tit for den afgørende faktor i en valgkamp.

Men færingerne har åbenbart helt andre bevæggrunde for deres ønske om løsrivelse fra Danmark. En kulturel identitet og stolthed bliver stædigt ved med at vokse frem - måske netop næret af økonomisk fremgang. Til Høgni Hoydals fortrin skal regnes en aktiv og moderne valgkamp, parret med pragmatisme. I dag anerkender Republikanerne hjemmestyreloven, hvor de i gamle dage - indtil Høgni Hoydal overtog partiledelsen - blot henviste til den folkeafstemning i 1946, hvor et flertal af færinger stemte for løsrivelse.

VALGETS ABSOLUTTE taber blev Sambandspartiet, som ganske vist fik flest stemmer, men som på grund af indviklede færøske valgregler alligevel endte med en plads mindre end Republikanerne. For partiets leder, Lisbeth Petersen, er resultatet nærmest en katastrofe - men årsagen til tilbagegangen er også en mat valgkamp, som formentlig bliver hendes sidste - alt peger på, at hun trækker sig som formand.

Hvordan magten fordeles mellem de fire næsten lige store færøske partier er uklart. Tilbage står to poler - løsrivere på den ene side og tilhængere af rigsfællesskabet på den anden side - og regeringssammensætningen er uvis. Hvad der derimod står fast er, at løsrivelsesprocessen overraskende fik ny vind i sejlene.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere