FODBOLDKLUBBEN Brøndby, der om godt en måned skal møde FC Barcelona i den europæiske UEFA Cup-turnering, kan ånde lettet op. Og det samme kan de øvrige danske klubber og alle spillerne i Superligaen, som i marts indleder den nye fodboldsæson - for den konflikt, der ville være trådt i kraft onsdag, og som ingen af parterne reelt ønsker, er foreløbig afblæst. En voldgiftskendelse gik i går klubbernes organisation, Divisionsforeningen, imod. Det fremsendte lockoutvarsel mod Spillerforeningen blev erklæret ulovligt, og dermed punkterede en opsigtsvækkende magtkamp i en meget lille og bizar afkrog af det danske arbejdsmarked. BAG KONFLIKTEN står en skarp uenighed om en af hjørnestenene i hele den professionelle fodboldkultur: den enkelte spillers økonomiske frihed, når hans kontrakt med en klub er udløbet. Denne frihed blev sikret ved EF-domstolen for nogle år tilbage, men siden fik det internationale fodboldforbund FIFA indført, at friheden kun gælder spillere over 23 år. For de yngre er det stadig sådan, at selv om kontrakten og ansættelsesforholdet er udløbet, så har spillerens seneste klub krav på et kompensationsbeløb fra hans nye klub til dækning af træning og oplæring. Og alt afhængig af nøgletallene i FIFA's regelsæt kan der blive tale om en pris på flere millioner kroner for en 'fri' spiller. Selv om professionelle danske spillere med en gennemsnitlig månedsløn på 50.000 kroner og en daglig arbejdstid på to-tre timer måske kan have svært ved at samle sympati for deres arbejdskamp ude blandt kassedamer, buschauffører og pædagoger, så kalder tiden på et opgør med et aldeles forældet kontraktsystem, der reelt stavnsbinder spillerne. Intet andet sted på arbejdsmarkedet gælder noget tilsvarende.