DA ZVI MAZEL, Israels ambassadør i Sverige, i fredags ødelagde kunstinstallationen 'Snehvide og sandhedens vanvid' på Historiska Museet i Stockholm gjorde han sit land og sin sag en dårlig tjeneste. For det første bør ingen knægte kunstnerisk ytringsfrihed med hærværk eller vold. For det andet er det ikke en ambassadørs opgave at give sin mening til kende gennem korporligheder. Hvis en officiel repræsentant for et andet land er vred eller utilfreds, bør vedkommende udtrykke sig gennem skrift eller tale eller bede sin regering i hjemlandet tage affære. En ambassadørs handlinger falder altid tilbage på det land, som vedkommende repræsenterer. Det, som Israel mindst af alt har brug for i den ulykkelige situation, landet befinder sig i, er officielle repræsentanter, der optræder voldeligt. For det tredje har ambassadørens handling foranlediget, at museets chef og de ansvarlige kunstnere er blevet truet på livet. For det fjerde har ambassadøren med sin handling bidraget til at vulgarisere og ødelægge dialogen omkring to meget væsentlige problemstillinger: den tragiske voldsspiral mellem palæstinensere og israelere samt den dybt alvorlige problemstilling om antisemitisme i Europa. Begge problemer er gennemsyret af vold. Konflikten mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre, som har slået i hundredvis af tilfældige mennesker ihjel, kan kun stoppes, ved at parterne overvinder sig selv og går dialogens vej. ANTISEMITISME SKAL bekæmpes med ord og jura, hvor dens beskidte fjæs end stikker hovedet frem. Men her er sagen, at installationen i Sverige netop ikke tager parti for nogen af parterne, endsige glorificerer palæstinenserne, men derimod ægger til refleksion om absurditeten i hele den tragiske voldsspiral i Mellemøsten. God samtidskunst har som en af sine væsentligste egenskaber, at den kan stille spørgsmål. At den kan fremstille forhold på en anden måde end traditionel politisk tale. Selv for en umiddelbar betragtning er det uforståeligt, at ambassadøren kun har kunnet få øje på det, han selv opfatter som en anti-israelsk og palæstinenserforherligende provokation. Et billede af en smilende selvmordsbomber på et skib, der sejler på et hav af blod? Kunne der ikke lige så godt være tale om en kommentar til alt det blod, som vanviddet afstedkommer - ikke mindst den del af terroren, som selvmordsbomberne udfører? Begivenhederne har afstedkommet en diplomatisk krise mellem Israel og Sverige. Ariel Sharon bifalder sin ambassadørs optræden. Voldskulturen har sejret endnu en gang. Tragisk. Utåleligt.