0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark dyrest

Ministertjek: Bendt Bendtsen

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DET ER DE færreste ministre forundt at få påhæftet en prisseddel. Ikke desto mindre er den ære tilfaldet økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, der aspirerer kraftigt til titlen som Danmarks dyreste minister. Den konservative leders embedsmænd har nemlig regnet ud, at Danmark hvert år taber 20 milliarder kroner i velstand på grund af den svage konkurrence i erhvervslivet - Bendt Bendtsens nok vigtigste ansvarsområde.

Tallet, der svarer til knap 4.000 kroner per dansker, stammer fra Økonomi- og Erhvervsministeriets vækst8redegørelse, som i begyndelsen af december konstaterede, at prisniveauet i Danmark har låst sig fast fire procent over niveauet i de lande, danskerne normalt sammenligner sig med. Tilmed er der ingen overbevisende tegn på bedring. Der er stadig 65 brancher med konkurrenceproblemer.

For forbrugerne, der daglig møder monopollignende tilstande, når de køber mælk, kød, brød, øl eller cigaretter, kommer det næppe som nogen overraskelse, at Danmark er dyrest. Derimod kan det undre, at netop to af de partier, der skamroser de fri markeds8kræfter, har forvaltet deres regeringsmagt så tandløst på konkurrenceområdet. VK-regeringen fortsætter årtiers dansk tradition for slap konkurrence8politik.

Man må medgive, at der ikke findes mirakelkure for at skabe øget konkurrence. Mange af skaderne er svære at rette op på, og konkurrencelovgivningen er blandt de mest harmoniserede områder i EU.

MEN ALLIGEVEL er der masse at tage fat på. Særlig spørgsmålet om, hvordan de danske konkurrencemyndigheder håndterer de nuværende regler, er påtrængende. Igen i 2003 viste en lang række sager, at de danske konkurrencemyndigheder er alt for tamme og ikke udnytter lovgivningen fuldt ud. Et eksempel er gigantfusionen på realkreditområdet, hvor det hensygnende Nykredit fik lov til at løse sine problemer ved at opsluge den aggressive konkurrent, Totalkredit. Et andet eksempel er den blide behandling af Carlsberg i sagen om Dansk Retursystem, hvor Carlsberg via rollen som storaktionær og indsamler af flasker har fået lov til at overvåge sine små konkurrenter helt frem til 2008. Og det på trods af, at Konkurrencerådet kalder bryggeriets rolle konkurrenceforvridende. Det tredje og mest omtalte eksempel var Arla, som uden nogen reaktion fra konkurrencemyndighederne udnyttede sit de facto-monopol til at gennemføre helt ublu prisstigninger.

Desværre lader det ikke til, at Bendt Bendtsen kan høre alarmklokkerne ringe. Heller ikke, selv om ministeriet i sin vækstredegørelse gjorde opmærksom på, at de danske konkurrencemyndigheder eksempelvis aldrig er blevet sammenlignet med udenlandske.

Bevares, ministeren har da udsendt et væld af såkaldte forbrugerpolitiske udspil. Men han har kun haft småtterier eller deciderede pinligheder i posen, hvilket blev udstillet, da ministeren i august fandt det nødvendigt at udsende en pressemeddelelse om udvidede åbningstider for Forbrugerstyrelsens telefoniske rådgivning.

MEDMINDRE det konkurrencepolitiske udspil, som Bendt Bendtsen har stillet i udsigt i 2004, indeholder store overraskelser, fremstår den konservative leder som erhvervslivets mand. Eller - mere præcist - som vogter af de gamle industrivirksomheders interesser, hvilket blandt andet var tydeligt, da økonomi- og erhvervsministeren gik i brechen for at beskytte det forældede system med A- og B-aktier. Et system, som EU-kommissionen - med rette - har kritiseret for at forhindre de frie markedskræfter i at sikre den bedste ledelse af virksomhederne.

Også i sagen om nordsøolien så Bendt Bendtsen stort på konkurrencen, da han uden at forhandle med andre forlængede A.P. Møllers koncession frem til 2042 og forærede selskabet dets eget skattestop i form af en kompensationsklausul. Med klausulen, der nærmest tangerer en økonomisk totalfredning, gentog Bendt Bendtsen den kapitalbrøler, som den daværende socialdemokratiske regering begik i 1962, da A.P. Møller fik eneretten til Danmarks undergrund. Nemlig at låse staten på hænder og fødder alt for mange år frem i tiden.

Bendt Bendtsens beskyttelse af det gamle erhvervsliv skæmmer for indtrykket af en minister, som faktisk har klaret sig over forventning. Ikke mange havde ventet, at den usikre konservative leder skulle ende med at være regeringens chefindpisker, når det gjaldt lettelser af indkomstskatten og velfærdsreformer. Selv om det sidste er skudt til hjørnespark i Velfærdskommissionen, var det næppe kommet på dagsordenen uden Bendt Bendtsens kærkomne forvandling til reformforkæmper.

Den konservative leders forvandling kan dog først med rette siges at være fuldført, hvis han lever op til reformløfterne og dropper den kostbare beskyttelse af et dansk erhvervsliv, der i alt for mange år har undveget markedskræfterne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere