DEN FREDELIGE revolution i Georgien, der bragte præsident Sjevardnadses korrupte styre til fald, står over for barske trusler, der indebærer fare for megen vold, før freden er sikret for landet. De nye ledere kan sikkert med sindsro vente på, at den første blandt dem, Mikhail Saakasjvili, vinder præsidentvalget 4. januar. Men det er ikke med sindsro, de kan gå til den opgave, som Georgiens fremtid afhænger af: opgør med den korruption, som gør landet til et af verdens mest korrupte. Effektiv korruptionsbekæmpelse kræver opgør med det klanvælde, som styrer landets politiske og økonomiske liv. Staten er svag, fordi de formelt demokratiske strukturer, som afløste sovjetmagten i 1991, kun er forblevet magtesløse tilbygninger til klanvældet. Hvis de nye ledere indleder opgør med klanmagten, kan det næppe andet end blive en blodig affære. Georgien står også i fare for at bryde sammen i flere enheder. Regionerne Sydossetien og Abkhasien har siden krige med regeringsstyrker i begyndelsen af 1990'erne i praksis levet som selvstændige, holdt på fode af Rusland. Den autonome region Adsjarien truer også med løsrivelse fra en ny centralmagt, som dens leder ikke anerkender. INTERNATIONALT står Georgiens nye ledelse over for både megen medvilje og megen modvilje. Rusland modarbejder den åbenlyst ved at støtte løsrivelsesregionerne. For nylig gav Moskva borgere i Adsjarien automatisk ret til visum ved ankomsten til Moskva. Det måtte Georgiens ledelse høre om på tv, da Moskva ikke fandt grund til at informere den. Sydossetien og Abkhasien har Rusland for længst givet fuld visumfrihed. Georgien er det eneste SNG-land, som Rusland har pålagt visum som led i Moskvas systematiske afpresning af landet, som ønsker at gå med Vesten i stedet for med Rusland. Georgiens formentlig kommende præsident, Saakasjvili, sagde for nylig på en pressekonference: »Vi vil ikke tillade nogen at skære Georgien i stykker. Hvis de prøver, vil det mislykkes«. Sandheden er, at det formentlig kun vil mislykkes, hvis Vesten lægger tilstrækkelig hårdt pres på Rusland til, at det må opgive at tvinge Georgien tilbage i Moskvas faste greb. I det spil kan Georgien prise sig lykkelig for den store strategiske betydning, som en olieledning fra Det Kaspiske Hav gennem Georgien tillægges i USA.