TRE SKOLELEDERE og flere år. Så mange ledere skulle passere, og så lang tid skulle der gå, før en skoledirektør greb ind, og der kom en slags løsning på samarbejdsproblemerne på Klostervængets Skole, hvor fem lærere for nylig blev bortvist efter i en konsulentrapport at være blevet udsat for hårde beskyldninger om mobning. Offentligheden ved stadig ikke, om den løsning, som Københavns skoledirektør valgte, er holdbar. Vi spørger os selv, hvor mange elever der gennem årene har lidt under det utålelige klima af gensidige beskyldninger mellem de voksne på deres skole? Den ulykkelige sag har en kerne af helt lokal karakter, men rummer desværre flere generelle aspekter. Som formanden for Danmarks Skolelederforening peger på i dagens debatsektion, er mange skoleledere ikke rustet til den svære opgave, det er at stå i spidsen for en moderne skole. For det kræver et godt hoved, hvis de forskellige kasketter som personaleleder, pædagogisk leder og administrator skal kunne passe. KRAVENE TIL vore dages folkeskole er mange og store - og med rette. Men det er ikke nemt at leve op til dem på de skoler, hvor der findes grupper af lærere, der er det, som en repræsentant for Danmarks Lærerforening med et præcist udtryk har kaldt 'ledelsesresistente'. Altså lærere, der af princip ikke accepterer, at der er et hierarki på deres arbejdsplads. Læg til, at ånden i folkeskolen er præget af en meget stærk lighedskultur. Selvfølgelig findes der gode ledere, som støttet af lærergruppen udretter det utrolige på mange skoler. Men det ændrer ikke ved, at vore dages folkeskole både har et ledelsesproblem, et personaleproblem og på mange måder et organisationsproblem. Et problem, som ikke er blevet mindre i en tid, hvor bevillingerne til skoler og uddannelse bliver mindre ude i kommunerne. PROBLEMET LØSES ikke ved at indføre såkaldt professionelle ledere i folkeskolen. Bevar os vel for at få skoleledernes kontorer fyldt af regnedrenge og DJØF'ere uden blik for den faglige side af skolearbejdet. Nej, løsningen må være at uddanne og efteruddanne skoleledere, så de oven i deres læreruddannelse får de kompetencer, der er nødvendige for at kunne være chef i så stor en virksomhed som en folkeskole. Flere kommuner har allerede i dag en sådan udviklingspolitik, hvor skolelederne per automatik får en lederoverbygning på deres læreruddannelse. Den politik bør udvides til at omfatte hele landet.