ER DEN massive ledighed blandt humanistiske akademikere blot et konjunkturfænomen, eller er der noget galt med den indre mekanik i den uddannelsesmaskine, som bliver ved at producere overflødige akademikere? De lærde strides, for der er dårlige erfaringer med alt for rigid uddannelsesplanlægning og adgangsbegrænsning i Danmark. Tænk blot på alle de overflødige ingeniører og arbejdsløse it-uddannede, som troede, de havde taget fremtidssikrede uddannelser, men endte i arbejdsløshedskøen. Eller alle de skolelærere og sygeplejersker og læger, som ikke blev uddannet, selv om samfundet har hårdt brug for dem. SELVOM DET er vanskeligt at forudsige, hvilke uddannelser der fører frem mod job, er der ingen tvivl om, at den nuværende arbejdsløshed blandt kandidater fra humaniora ikke mindst skyldes det taxameterprincip, som styrer uddannelsesinstitutionernes bevillinger. Jo flere studerende de kan tiltrække og udstyre med en eksamen, jo flere penge modtager institutionerne. Det fremmer en meget usund udvikling. Taxameterstyringen tvinger uddannelsesinstitutionerne til at opføre sig irrationelt. De kommer til at tænke mere i kvantitet end i kvalitet. De koncentrerer sig mere om markedsføring og et stort optag end om at udvælge de studerende, som gennem samtaler eller prøver har vist sig egnet til at komme ind på de pågældende studier. Taxameterstyring er siden Bertel Haarders tid som undervisningsminister blevet set som et middel til at effektivisere uddannelserne, men har spillet fallit. Tiden er kommet til en reform af den måde, samfundet bevilger penge til uddannelsessektoren på, og til at ansvarlige politikere tager hånd om de mange ubalancer, som den nuværende udvikling er præget af. Hvis udviklingen får lov at køre videre, vil samfundet om ti år stå med en kæmpe pukkel af borgere, der har taget en lang, dyr uddannelse på universitetet, som de ikke kan finde anvendelse for. Regeringen har anbragt de store spørgsmål om skat og kommunalreform i syltekrukker og kommissioner. Lige præcis uddannelsespolitikken kunne godt bruge en dybtgående kulegravning og granskning.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
