VI GÆTTER næppe forkert, når vi antager, at København og nærmeste omegn er i fokus både i statsministerens værdikamp mod »socialdemokratismens umyndiggørelse af den enkelte borger« og i Dansk Folkepartis revanche mod de kulturradikales »elitære meningstyranni«. Men hvorfor ikke også bringe værdikampen ud på landet, hvor jorden i helt bogstavelig forstand burde være gødet for nye normer og adfærd. Lad os bare nævne den vrangforestilling, at landbruget kalder sig for et frit erhverv, skønt det er syltet ind i EU's planøkonomiske støtteordninger. Samt at cirka to procent af den erhvervsaktive befolkning, der stadig er fuldtidslandmænd, på utrolig vis stadig kan bilde sig selv og andre ind, at deres erhverv og eksport er rygraden i dansk økonomi og derfor har krav på særbehandling. Se, det er meningstyranni. Hvis nogen er i tvivl om problemet, skal man bare se løjer, når forhandlingerne om den tredje vandmiljøplan begynder. Tyve år efter den første har det øvrige samfund reduceret sine udledninger af næringsstoffer med 80-90 procent, mens landbruget kun har reduceret sine med 15-20. Så man behøver ikke at hedde Lomborg for at regne ud, hvor det kan betale sig at investere i forbedringer af vandkvaliteten. MEN UANSET hvor få og utilstrækkelige krav, landbruget måtte blive underlagt i næste vandmiljøplan, er forhandlingsforløbet forudsigeligt. Landbruget vil først hævde, at dets vandmiljøindsats er i god gænge, og at der bare behøves mere tid til frivillig omstilling. Og når navnlig svinefarmernes udvidelsesplaner ikke længere kan skjule hulheden i argumenterne - f.eks. når den sidste rest af landbrugsjord på Sjælland ikke længere ligger hen som potentielt gylledepot - vil man bøje sig; naturligvis mod behørig kompensation. Det forløb er set to gange tidligere og tåler ikke gentagelse. Landbruget bør som alle andre selv tvinges til at standse sin forurening og til at betale for de skader, der allerede er konstateret, det være sig lugtgenerne i landsbyer med usælgelige huse, forurening af grundvandet eller det øvrige vandmiljø. Derfor må værdikampen også ud på landet, før landbruget fjerner sig så langt fra normerne i det øvrige samfund, at det bliver en sag for integrationsministeren.