SELVFØLGELIG har Israel ret til at beskytte sig mod terroristers indtrængen. Selvfølgelig har Israel derfor også ret til at opsætte et beskyttende hegn omkring landet. Men dels har Israel ikke ret til at anbringe hegnet inde på besat palæstinensisk territorium, dels tjener det næppe Israels sikkerhed. Tværtimod kan bygningen af hegnet langt inde på Vestbredden ikke undgå at give palæstinenserne dét indtryk, at Israel i virkeligheden er ude på at annektere palæstinensisk jord. Dertil kommer, at de dele af hegnet, som allerede er opført inde på Vestbredden, på helt urimelig vis splitter det palæstinensiske samfund og hindrer palæstinenserne fri passage i deres eget område. Den går ikke, Israel. Om igen. DESVÆRRE HAR FN's generalforsamling, som tirsdag krævede hegnet fjernet fra Vestbredden, ikke nogen stor stjerne i Israel, som kun fik støtte i FN fra USA og to små Stillehavsstater. I alt 144 lande, inklusive EU-kredsen, stod bag kritikken. Kun 12 undlod at stemme. Verdensorganisationen opfattes i stor udstrækning af israelerne - og historisk med nogen ret - som partisk på arabisk side. I Israelernes øjne er det aktuelt påfaldende, at FN hyppigt og gerne kritiserer Israel ved navn, men ikke sætter navn på de ansvarlige for terror mod civile i Israel. Vedtagelsen i FN vil derfor næppe få den israelske regering til at ændre hegnets placering og slet ikke få israelerne til at opgive 'en fysisk barriere' til at holde selvmordsterrorister ude af landet. I DEN KONKRETE sag ville Israel gøre sig selv en tjeneste ved at besinde sig på de gamle stilstandslinjer fra 1967, som enhver kommende fredsaftale må bygge på. Dér hører hegnet hjemme - og dér kan det måske endda gøre nytte, så længe palæstinensiske terrorister stadig søger at forpurre håbet om en fredelig løsning. I dette spil ville det være lykkeligt, hvis FN kunne tjene som mægler mellem israelere og palæstinensere. Brugen af generalforsamlingen som forum for politiske erklæringer, der svækker FN's troværdighed på konfliktens ene side, sender i stedet bolden videre til USA, som er ene om at opretholde en vis om end klart behersket tillid på begge sider. Også Bushregeringen er angiveligt bekymret over hegnets placering, men har ikke hidtil villet bruge sin troværdighed i Israel til at få standset hegnsprojektet inde på besat palæstinensisk jord. Derved svækker også USA sin troværdighed som mægler - på arabisk side. Resultatet er mere hegn på besat område. Mere opsplitning af Vestbredden. Men næppe mere sikkerhed for Israel. Og ikke mere fred for hverken palæstinensere eller israelere.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
