SOM OPTAKT til sit landsmøde, hvor partiets Europaprogram er til debat, fastslog SF's formand i går her i avisen, at EU-modstanden er et højrefløjsprojekt. Et blik ud over Europa bekræfter, at sådan forholder det sig. Kampen mod EU er kampen mod menneskerettigheder som fælles værdigrundlag, kampen mod regulering af markedsøkonomien, kampen mod minoriteters ret til at være her og kampen mod internationalt samarbejde. En kamp, der bæres af mistænksomhed og mistænkeliggørelse af de folkevalgte, hvad enten det drejer sig om demokratiernes politikere, fagforeningsvalgte eller alle de andre repræsentanter for de civile samfund, der arbejder konstruktivt på det europæiske projekt. DEN KAMP kan SF ikke deltage i. Den kamp burde SF aldrig have deltaget i. Venstrefløjens EU-modstand byggede på to forestillinger, der vel næppe nogensinde helt har været SF's, og som i dag er kuldsejlede: Den ene var eksistensen af en socialistisk lejr som alternativ til de demokratier, vi lever i. Den anden var forestillingen om Danmark som en potentiel socialistisk utopi, der bag lukkede grænser skulle iværksætte sit eget samfundseksperiment. I dag er det på højrefløjen, at man finder lignende 'utopier': Forestillingen om et traditionelt, nationalt fællesskab, båret af konservative, moralske normer, fælles om afvisningen af alle de 'anderledes', et samfund, hvori lighed alene er enshed, og hvor frihed ikke er lig med frisind. Også Dansk Folkepartis og andre nationalisters utopier bør og vil kuldsejle. Ligesom de socialistiske kan de kun vinde midlertidige sejre i mareridtets form. SÅ VIDT de store linjer. Selv om den ikke er på landsmødets dagsorden, er det naturligvis den kommende folkeafstemning, der udgør den egentlige baggrund for SF's diskussioner. Man må sige, at statsministeren har lagt tingene til rette, så også de mere pinagtige sider af SF's Europapolitik kan tilgodeses. Siden begyndelsen af 1990'erne har partiets kendemærke været, at det siger både ja og nej til Europa på én gang. Og det er netop, hvad statsministerens smørrebrødsliste-folkeafstemning giver mulighed for. Måske er det det, der skal til, før SF for alvor kan begynde at se fremad i Europapolitikken.