EU-KOMMISSIONENS formand lovede en ubønhørlig jagt på alle former for svindel og magtmisbrug, da han under dramatiske omstændigheder blev formand for EU-kommissionen i 1999. Den tidligere kommission var trådt tilbage efter en omfattende svindelaffære, og Romano Prodi gjorde det klart, at selv kommissærer ville få fyresedlen i tilfælde af gentagelser. Nu viser det sig bare, at der er meget langt mellem den storladne retorik og virkeligheden i 2003. For den verserende sag om svindel i EU's statistiske afdeling, Eurostat, er efterhånden særdeles godt belyst. Flere rapporter dokumenterer den omfattende svindel. Det står også klart, at den ansvarlige kommissær, spanieren Pedro Solbes, i lang tid har været vidende om disse forhold uden at skride ind. Pedro Solbes er ikke selv skyldig i svindel eller misbrug, men han har misrøgtet sin opgave som politisk ansvarlig for en vigtig afdeling i EU-kommissionen. Han har også forsøgt at bagatellisere hele sagen, som han har kendt til i lang tid, og de ansatte, som har vovet at stå frem, er blevet chikaneret af højtstående chefer i Pedro Solbes' afdeling. DET ER I SIG SELV alvorligt, at EU skal opleve endnu en svindelaffære af dette omfang ud over den sædvanlige letfærdige omgang med offentlige midler, som de årlige rapporter fra EU's revisionsret stadig kan dokumentere. Det er beskæmmende, at topembedsmænd og politisk ansvarlige ikke har lært af fortidens synder, og det er totalt mangel på politisk situationsfornemmelse - for ikke at tale om moralsk habitus - at kommissionsformanden forsøger at skyde sagen til hjørnespark. Det er ikke mindst alvorligt efter det svenske euronej, som viste en indgroet skepsis til apparatet i Bruxelles, og inden folkeafstemningerne i flere lande om den kommende EU-forfatning. Det burde give de ledende kræfter i kommissionen noget at tænke over. Men når det ikke sker, burde stats- og regeringscheferne så hurtigt som muligt give Romano Prodi et kraftigt vink om, at han nu må træde i karakter. I denne sørgelige historie kan man glæde sig over, at EU-parlamentets budgetkontroludvalg og vågne medlemmer som den uafhængige - og uregerlige - socialdemokrat Freddy Blak har spillet rollen som vagthunde. Den bør de fortsat spille, selv om parlamentets gruppe af formænd i misforstået solidaritet med EU-systemet nu forsøger at sætte sig på sagen og dermed begrave den. Det vil være en skandale. Det er i både demokratiets og EU's interesse, at de ansvarlige kommer til at stå til regnskab for deres gerninger eller mangel på samme.