VIDENSKABSMINISTER Helge Sander (V) har i tre tilfælde blandet sig i udpegningen af nye medlemmer til de statslige forskningsråd. Dermed bryder ministeren traditionen for at følge indstillingerne fra rådene. Formændene for forskningsrådene er med god ret bekymrede over ministerens ageren og kritiserer ham for at tage politiske hensyn ved udpegningen. Ministerens svar på kritikken er at fastslå, at han ikke er forpligtet til at hørerådene. Undskyld os, men hvad i alverden bilder ministeren sig ind? Han er ikke ifølge loven forpligtet på at høre rådene, men det er dumt ikke at lytte til de mennesker, som besidder den faglige indsigt. Bedre bliver det ikke, når man ser på konsekvensen af ministerens indblanding. De samfundsvidenskabelige forskningsråd kommer nu til at mangle et medlem med indsigt i ulandsforhold. Til gengæld har de fået et diktat fra ministeren med et nyt medlem, der - trods mange andre kvaliteter - ikke er specielt vidende på dette område. Og ikke nok med det, ministeren har handlet med en egenrådighed, som sætter traditionen for at sikre forskningens frihed over styr. Hvis han havde indsigelser over for rådenes egne forslag til nye medlemmer, kunne han passende have givet dem lejlighed til at komme med andre kandidater i stedet for at tromle sin vilje igennem. HELGE SANDERS ageren som oversmagsdommer på den såkaldt frie forsknings boldbane kommer på det dårligst mulige tidspunkt. Snart skal der sammensættes universitetsbestyrelser efter de nye styrelsesregler. Vi har gentagne gange fremhævet, at universiteternes frygt for politisk styring og fremme af erhvervsinteresser i ledelsen var overdrevne. Men med sit seneste glansnummer giver Sander reformens kritikere ny ammunition og forringer forholdet mellem universiteterne og Videnskabsministeriet. Perspektivet, i at en videnskabsminister direkte anviser medlemmer til de råd, som uddeler offentlige forskningsmidler, er skræmmende. Hvis en minister overhører råd fra landets højest kvalificerede rådgiver, må vi som et minimum forvente, at han begrunder det ordentligt.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
