0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Letsindigt

VK gambler med ledigheden

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

EN SMULE ARBEJDSLØSHED bør ikke slå nogen ud. Sådan lød parolen ofte på 1990'ernes utallige aktiveringskurser. Også på et af de mere omtalte kurser, som fandt sted i Herning. Her samledes hver morgen en snes ældre ledige for at øve sig i at skrive ansøgninger. Og som om det ikke var hån nok for mennesker, der havde været på arbejdsmarkedet i adskillige år, blev kursisterne døbt 'Jobtimisterne'.

Siden da er omfanget af såkaldt meningsløs aktivering heldigvis blevet mindre, og de mest stupide kurser kasseret. Men man får lyst til at finde det gamle kursusnavn fra Herning frem igen, når man læser det finanslovsforslag, som regeringen præsenterede i går.

Uagtet at verdensøkonomien i to år har ligget underdrejet, og at der er forsvundet over 50.000 danske job, giver regeringen indtryk af, at den øjeblikkelige situation med stærkt stigende ledighed nærmest er uproblematisk. Tværtimod må vi - ifølge regeringen -- forstå, at arbejdsløsheden har været ekstraordinært lav. Ja, det er nærmest naturligt, at den er steget med 33.000 personer de seneste to år.

Man kan ikke klandre regeringen for, at ledigheden er steget markant. Det skyldes primært, at verdensøkonomien har stået stille de seneste to år. Til gengæld er det kritisabelt, at regeringen i alt for lang tid ignorerede krisetegnene, og at den nu sætter hele sin lid til, at de internationale konjunkturer bedrer sig. Som flere danske erhvervsbosser påpegede i gårsdagens avis, er det svært at finde overbevisende tegn på et opsving.

Særlig svært er det i Europa, hvor store samhandelspartnere som Tyskland, Holland, Frankrig og Italien decideret oplever faldende vækst i øjeblikket.

DEN EUROPÆISKE pessimisme bider dog ikke på den danske regering. Den er sikker på, at beskæftigelsen stiger igen næste år. Både ansporet af et internationalt opsving og skattelettelser for 5,7 milliarder kroner.

Problemet ved det ræsonnement er blot, at den positive jobeffekt af skattelettelserne forsvinder, hvis det internationale opsving udebliver, og antallet af arbejdsløse stiger yderligere. En fortsat stigning i ledigheden vil nemlig få folk til at holde på pengene i stedet for at kaste sig ud i nyt forbrug. Men regeringen holder sig for øjnene og håber på opsvinget. For den har øjensynligt ikke tænkt sig at gøre yderligere. Snarere tværtimod, viser finanslovforslaget.

Blandt de få nye initiativer fra regeringen er nemlig yderligere en indskrænkning af hjemmeserviceordningen, som ellers har været et af de mest vellykkede forsøg på at skabe job. En omfattende rapport fra Erhvervsministeriet viste for to år siden, at ordningen gav store samfundsøkonomiske gevinster, og at den samtidig medvirkede til at reducere det sorte arbejde.

Selv om statsstøtten til hjemmeserviceselskaberne altid har været en torn i øjet på Venstre, er det decideret dumt at skære den væk i en situation med stigende ledighed, akkurat som det er eklatant dårlig timing, at regeringen fortsætter den store fyringsrunde i staten på et tidspunkt, hvor ledigheden stiger kraftigt.

Begge eksempler indikerer, at den stigende ledighed i alt for ringe grad ligger regeringen på sinde. Og selv om regeringen nu bryster sig af, at den med skattelettelserne har gjort en indsats for ledigheden, skal man huske, at statsministeren faktisk var modstræbende. Det var kun efter pres fra de konservative, at Anders Fogh (V) gik med til skattelettelserne.

DE SPORADISKE og tilfældige tiltag for at støtte beskæftigelsen viser, at regeringen ikke har nogen økonomisk strategi ud over den såkaldte 2010-plan, som den overtog fra SR-regeringen. Hvad værre er, Foghregeringen formår ikke engang at følge planen.

Ikke alene halter udviklingen i arbejdsstyrken og beskæftigelsen bagefter målsætningerne, de ufinansierede skattelettelser betyder samtidig, at der ikke bliver gnavet så meget af statsgælden, som 2010-planen lægger op til.

Selvfølgelig kan det under en lavkonjunktur accepteres, at overskuddene på statsfinanserne er mindre, end de ellers ville have været. Men man kan ikke have meget forståelse for den måde, som regeringen er i gang med at formøble de mange milliarder på. Regeringens ufinansierede skattereform hjælper nemlig ikke der, hvor det gør mindst ondt i øjeblikket. Det er i eksporterhvervene.

I stedet for en skattereform, som den enkelte dansker nærmest ikke kan mærke effekten af, burde de økonomiske kræfter være koncentreret om en langt mere målrettet indsats inden for forskning og uddannelse. Danske virksomheder har i årevis påpeget, at det netop er en indsats på disse områder, der skaber danske arbejdspladser.

Ulykkeligvis er det et af de få budskaber fra industrien, som ikke rigtig trænger ind hos regeringen. Og gårsdagens finanslovsudspil har på det område nærmest karakter af en parodi. Regeringen forsøger nemlig at sælge udspillet med løfter om øgede bevillinger til forskningen. Men som Dansk Industri tørt konstaterede, skyldes stigningen kun, at regeringen tog de hidtidige spareplaner af bordet.

Finanslovsforslaget illustrerer, at Foghregeringen i skræmmende grad er uinteresseret i, hvordan Danmark skaber fremtidens job. I fravær af en økonomisk strategi er regeringen i stedet tvunget til at stole blindt på et internationalt opsving, som indtil nu kun er at finde i krystalkuglerne hos de økonomiske spåmænd.

POLITIKEN

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere