NU ER TUREN kommet til de danske kyster. Miljøminister Hans Christian Schmidts mantra, »lad de lokale bestemme«, er ved at ændre det danske landskab ganske voldsomt. Ministeren lovgiver ikke, han administrerer bare - det vil sige dispenserer. Aftægtsboliger, gylletanke, indkøbscentre: De popper op efter lokale lyster med ministeriel dispensation overalt i landet. Og nu er det stranden, det gælder. Foretagsomme folk fra Hadsund til Rudkøbing kunne godt tænke sig at bygge boliger, sommerhuse og feriecentre nede ved vandet. Det er der på kort sigt økonomi og udvikling i. Så miljøministeren dispenserer fra strandbeskyttelsen, som forbyder byggeri mindre end 300 meter fra vandet. Ministeren synes blind for, at han er betroet et ansvar for det danske landskab, som går langt ud over aktuelle og lokale økonomiske interesser. Tilhører en herlighedsværdi i Rudkøbing kun lokalbefolkningen nu og her? Eller tilhører den befolkningen som helhed både nu og fremover? Den snæversynede minister svarer ja til det første og nej til det sidste. Han synes, det er demokratisk. Og således er den Foghske forestilling om 'minimalstat' intet sted mere farlig end i Miljøministeriet, hvor den til gengæld omsættes mere konsekvent i praksis end på noget andet område. Hans Christian Schmidt vil nødig optræde som minister overhovedet; han vil helst bare være flink fyr for folkene derude i dét landskab, som de gerne vil bebygge. DET BLIVER denne regerings tydeligste tegn i landskabet i bogstaveligste forstand. Om 100 år vil Danmark, skov og strand, eng og mark, være varigt mærket af en minister, som en kort årrække sad og misrøgtede sit embede i København, men var vældig populær i mangen en kommunalbestyrelse. Tilsammen gør minimalministeren og lokalinteresserne en skade på landet, som, i modsætning til så meget andet, er uoprettelig. Kortsynet nærmer sig det parodiske, når naturen, vores største turistattraktion, mishandles af hensyn til turistindustriens udvikling. Netop nu kan man grine. Om hundrede år vil de græde, ikke mindst i turistbranchen. Minimalministeren tænker sikkert bare: Den tid, den sorg.