ASERBAJDSJANS nye ministerpræsident har større evner som spillefugl end som politiker, men han har én kvalifikation, som andre ikke kan hamle op med. Ilham Alijev er søn af præsident Hajdar Alijev, som med en kort pause har styret landet, siden han blev den daværende sovjetrepubliks leder i 1969. Alijev senior er 80 år og fysisk stærkt svækket. Den seneste måned har han tilbragt på et tyrkisk hospital, og han blev forleden bragt til behandling i USA. Et meget stort parlamentsflertal havde forinden fulgt hans appel fra sygesengen om at indsætte sønnen som regeringsleder. Oppositionens kun få parlamentarikere udvandrede efter at være frataget taleret om udnævnelsen, som de kalder et kup. Ilham Alijev er nu kørt i stilling til at overtage præsidentposten, når faderen dør eller trækker sig. Både far og søn opstiller til præsidentvalg i oktober, Ilham formentlig kun for at sikre, at der kommer en Alijev på posten, hvis faderen ikke kan gennemføre valget. En udemokratisk valglov sikrer også, at Alijevs parti kan svindle med valgresultatet. OPPOSITIONEN opfordrer det internationale samfund til at sikre et fair valg i oktober efter flere stærkt manipulerede valg. De åbenlyse bestræbelser på blot at lade præsidentmagten gå i arv taler deres tydelige sprog om systematisk tilsidesættelse af demokratiske spilleregler. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) samt Europarådet har kritiseret Alijevs regime, men den røde løber er ofte rullet ud for den autoritære præsident i Washington og i andre vestlige hovedstæder. Aserbajdsjan kontrollerer nemlig en betragtelig del af de store oliereserver i Det Kaspiske Hav. Det forhold har tilsyneladende ofte givet Alijev syndsforladelse i lande, der som USA har store interesser i det aserbajdsjanske olieeventyr. På den anden side af Det Kaspiske Hav i tidligere centralasiatiske sovjetrepublikker nyder diktatorer som Islam Karimov i Usbekistan godt af samme logik. Da han åbnede sit land for den amerikanskledede antiterrorkoalitions angreb over grænsen til Afghanistan, blev der set med mildere internationale øjne på undertrykkelsen i hans land. Strategiske interesser og menneskerettigheder kan jo ikke altid plejes samtidig.