AT DANSK Folkeparti griber enhver lejlighed til at udvise hadefuld intolerance over for mennesker med muslimsk baggrund, er ikke nogen nyhed. At denne konstante hetz har sat sit præg på regeringens politik, er desværre også en kendsgerning. Netop derfor har det været glædeligt at opleve politikere fra de to regeringspartierbegynde at tage afstand fra Dansk Folkepartis stadig mere groteske indfald og udfald. Gårsdagen bragte et nyt eksempel. Under overskriften 'Skoler bøjer sig for andre kulturer' kunne Berlingske Tidende viderebringe resultatet af et DR-rundspørge, der viser, at der i halvdelen af landets folkeskoler tages særlige hensyn til muslimske elever. Samtidig markedsførte avisen Dansk Folkepartis krav om, at undervisningsministeren griber ind med regler, der »knalder hælene i« over for denne »leflen for minoriteterne«. Længere nede og inde i avisen blev synspunktet fornuftigvis imødegået af politikere fra V og K. Ud over avisens lancering af historien er Berlingske Tidendes ledende artikel samme dag imidlertid bemærkelsesværdig. UNDER OVERSKRIFTEN 'Tolerancetærsklen' lægger avisen sig på Dansk Folkepartis linje og værdiger ikke indvendingerne fra de konservative og liberale politikere et eneste ord. Berlingske Tidende mener, at den danske skole »lader sig overmande af et mindretals krav«, og opfordrer folkeskolen til at »stå fast«. At landets ældste, konservative avis, der altid har haft moderation som sin ledestjerne, i disse måneder tager ekstremismens parti og lægger sig på ydersiden af de borgerlige regeringspartier, er i sig selv bemærkelsesværdigt. Og det er en nyhed. I modsætning til flere andre aviser herhjemme havde Berlingske Tidende på lederplads indtil for nylig undladt at forfalde til den hadske retorik, som flere borgerlige politikere nu heldigvis er begyndt at fortryde. At avisen vælger at skeje ud nu, da tømmermændene måske er ved at melde sig på Christiansborg, er ironisk - og pinligt. Men værst er det, at avisens argumentation er så underlødig, som tilfældet er. Lederens afsluttende svada lyder: »Vi taler efterhånden om tredje- og fjerdegenerationsindvandrere, som ikke vil vedkende sig danske normer og værdier. Den går ikke«. Lederskribentens mest konkrete eksempel er den praksis, der består i at hænge et forhæng op i omklædningsrummet. Vi overlader det trygt til Berlingskes skribent selv at overveje, om det er mere eller mindre end en (1) generation siden, at fællesbadning blev 'dansk norm' i vores skoler. Tre eller fire generationer siden er det i hvert fald ikke ... Og gad vidst, hvilke indvandrere det egentlig er, der sigtes til? Hvis vi konservativt sætter en generation til 20 år, så fandt den muslimske indvandring, Berlingske Tidende græmmer sig over, altså sted i 1930'erne, 40'erne og 50'erne. Det er sjældent, at en dansk avisleder formår at lade vås og intolerance gå op i så uskøn en helhed. Det er synd for Berlingske Tidende.