BILBOMBEN UDEN for et luksushotel i Jakarta tirsdag har alle den nye terrorkonflikts karaktertræk. De formodentlig ansvarlige i bevægelsen Jemaah Islamiyah hævder at udkæmpe en moralsk kamp i islams navn mod et amoralsk, undertrykkende system. Lykkeligvis vender langt de fleste muslimske ledere - både skriftlærde autoriteter og kulturelle fyrtårne - sig imod terroren. De genkender og accepterer ikke moralen i at slå tilfældige civile ihjel. Og de tilslutter sig ikke Jemaah Islamiyahs angivelige kamp for et nyt samfund baseret på Koranen. Terrorkonflikten i Indonesien minder derfor på mange måder om terrorens grobund andre steder. Hele netværket af forbrydere under paraplyorganisationen al-Qaeda forsøger at udføre sit blodige håndværk i et skær af værdikamp. Men ingen har givet terroris8terne mandat til at handle i islams navn. TIL GENGÆLD er det værd at fæste sig ved, at Indonesien ligesom andre samfund, der gøder internatio8nal al-Qaeda-terror, befinder sig midt i et kapløb om den politiske udvikling. De har alle i årtier været underlagt totalitære regimer, som har undertrykt og indespærret deres værste kritikere. Regimerne i disse lande har enten været for svage til at kontrollere deres territorium eller bevidst tilladt ekstremister at opbygge baser. Regimerne har ikke haft evne eller vilje til at opbygge velfærdssamfund, der giver deres befolkninger et ord at skulle have sagt og tillid til samfundet, og de har aktivt eller passivt ladet religionen - i dette tilfælde islam - opbygge alternativer til de statslige institutioner. I dette fravær af demokratisk velfærdssamfund og social tryghed har ekstremister søgt deres eget fællesskab i vold og revolutionær terror. Det legitimerer hverken terroren eller dens væsen. Men det understreger behovet for, at lande som Indonesien, Afghanistan, Pakistan og Yemen effektivt bryder med deres totalitære fortid, bilægger deres indenlandske konflikter og påbegynder en politisk modernisering med opbygningen af moderne, demokratiske velfærdssamfund for øje. I en række lande er det et kapløb med volden - og med tiden.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
