SØREN SÅ en ko, Mette så en so, hed det i den berømte læsebog. Men hvad får Danmarks skolebørn øje på, når de i denne uge starter i skolen igen? Hvad de ydre former angår, vil billedet veksle fra skole til skole, fra kommune til kommune, for det er meget forskelligt, hvor mange penge der lokalt bruges til at istandsætte og renovere skolerne - mange steder vil skolen desværre se lige så rodet og beskidt ud, som da børnene forlod den i juni. TIL GENGÆLD er der håb om, at eleverne møder en skole, der er bedre rustet på den indholdsmæssige side, end den længe har været. Bevares, der er langt igen, før den fornødne faglighed som følge af bedre uddannede og aflønnede lærere er en realitet, og mange steder vil der end ikke være råd til at udstyre eleverne med rigtige bøger. Alligevel er der tegn i sol og måne på, at det går i den rigtige retning i folkeskolerne. Danske elever er tilsyneladende blevet bedre til at læse og regne, selv om der endnu ikke foreligger internationale vidnesbyrd om, hvor deres færdighedsniveau befinder sig. Måske et sted mellem Cameroun og Portugal? Vi ved det ikke, men noterer os, at Bent Christensen, formanden for Læsekonsulenternes Landsforening, er positiv, samtidig med at han dog i gårsdagens avis understreger, at der skal meget lidt til at vælte læsset igen. Succesen forekommer altså ikke just grundmuret. EN AF DE væsentlige forudsætninger for, at det kan begynde at gå bedre for brugerne af landets væsentligste kulturinstitution, for det er jo, hvad folkeskolen er, er, at skolerne prioriterer øget faglighed og udvikler pædagogiske metoder, der gør det muligt for meget forskellige elever at tage lærdom til sig. I den forbindelse er det en god nyhed, at man på visse skoler er begyndt at udarbejde udviklingsplaner for den enkelte elev. Hvis 'udviklingsplan' betød, at lille Søren eller lille Mette i syvårsalderen skulle tilkendegive, om de ville være henholdsvis brandmand eller sygeplejerske, var ideen syg og barndomsødelæggende, men som det praktiseres, er der tale om løbende at få barnet og dets forældre til at definere realistiske mål for indlæringen - helt ned til en horisont på et par måneder. Den slags er fint, og det kan undre, at en skole, der i årevis har bekendt sig til differentieret undervisning, ikke for længst har været i den form for systematisk dialog. Men o.k. Mange skoler skal først til at droppe berøringsangsten over for alt, hvad der har kunnet rubriceres som 'præstationsfremmende' og derfor ildeset. Vi siger: mere af den slags! Hvis 'øget faglighed' skal være andet end et tomt mantra, skal den tilvejebringes med udgangspunkt i en hårfin balance mellem fælles mål og individuelle hensyn.