DET VAR PÅ høje tid. Efter lang tids diplomatiske tovtrækkerier er det internationale samfund omsider blevet enigt om at sende en fredsskabende styrke til det vestafrikanske land Liberia for at stoppe de voldsomme blodsudgydelser. FN's Sikkerhedsråd vedtog i fredags en resolution, der baner vej for en midlertidig afrikansk ledet fredsstyrke, som støttes af USA, men senest 1. oktober erstattes af en FN-styrke. Resolutionen kom, efter at verdenssamfundet i uger og måneder har set passivt til, at tusinder af liberiere er blevet myrdet i en borgerkrig, der siden juni har kostet 2.000 livet i hovedstaden Monrovia, og som op gennem 1990'erne kostede 200.000 liv. Det er grufuldt, at der skulle gå så lang tid. Årsagen har været et politisk tovtrækkeri mellem FN, en stribe afrikanske stater og supermagten USA, der ikke har kunnet enes om, hvem der skulle betale for eller levere mandskab til en fredsintervention. Ud over de indlysende moralske problemer ved denne passivitet rimer den dårligt med det store sikkerhedspolitiske fokus på bekæmpelsen af terrorisme. Intet skaber så gode betingelser for terrornetværk som svage stater, der ikke alene er ude af stand til selv at bekæmpe terrorismen, men som også er sårbare over for avancerede terrornetværks forsøg på at erobre kontrollen med disse stater. Det var det, der skete i Afghanistan, hvor Osama bin Ladens terrornetværk satte sig på den afghanske stat gennem en alliance med den religiøst forstyrrede Talebanbevægelse. På den måde nød al-Qaeda længe en stats beskyttelse. MEN DER er også malurt i FN-resolutionen. For nok er det positivt, at en række afrikanske lande og USA omsider griber ind i Liberia, og at det sker i FN-regi, men prisen var endnu en begmand til den nyoprettede Internationale Straffedomstol, som USA's præsident Bush er voldsom modstander af. USA krævede således, at FN-resolutionen indeholdt en eksplicit forsikring om, at straffedomstolen kun kan anvendes i forhold til Liberia, hvis et land klart har anerkendt det. Dermed er USA ikke alene undtaget, men supermagten sikrede sig også en ny ydmygelse af straffedomstolen, der ellers er et forsøg på at sikre en international retsorden, og som støttes af hele 140 af denne verdens 192 uafhængige stater. Det var en af grundene til, at tre af Sikkerhedsrådets femten medlemmer - Tyskland, Frankrig og Mexico - undlod at stemme for resolutionen. Omvendt valgte EU-landene Storbritannien og Spanien at stemme for resolutionen, selv om EU's officielle linje er at yde straffedomstolen fuld støtte, uagtet at USA har gjort ihærdige forsøg på at splitte europæerne - hvilket altså atter en gang lykkedes.